Forbrugerombudsmanden

Forbrugerombudsmanden politianmelder Tellio

Pressemeddelelse   •   Sep 09, 2010 09:27 CEST

Politianmeldelsen kommer, fordi Tellio i en kort periode tidligere i 2010 på deres hjemmeside ikke havde oplyst mindstepriser, selvom abonnementerne kunne tegnes med bindingsperiode og var forbundet med oprettelsesomkostninger.

Det er i strid med markedsføringslovens § 13, der slår fast, at erhvervsdrivende altid er forpligtede til at oplyse mindsteprisen forbundet med at tegne et abonnement, hvis der er bindingsperiode og/eller oprettelsesomkostninger knyttet til abonnementet.

Derudover havde Tellio flere steder på hjemmesiden oplyst, at oprettelse var gratis, selvom forbrugeren skulle betale en række startomkostninger til bl.a. leje af en såkaldt telefonadapter samt fragt.

Det er efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vildledende, og Tellio er derfor også blevet politianmeldt for overtrædelse af markedsføringslovens § 3 om vildledning.

Ender sagen i retten, vil det være en af Forbrugerombudsmandens ansatte, der møder i retten.

J.nr. 10/02522

For yderligere oplysninger, kontakt:

Susanne Richter
Procedurefuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden
Tlf. 32 66 92 76