Frederiksberg Kommune

Forfalskning af P-licens

Pressemeddelelse   •   Feb 16, 2011 07:13 CET

To mænd er blevet idømt betingede fængselsstraffe for forfalskning af Frederiksberg Kommunes parkeringslicens.

Ved retten på Frederiksberg er mænd uafhængigt af hinanden blevet idømt betingede fængselsstraffe for forfalskning af Frederiksberg Kommunes parkeringslicens.

Den ene sag vedrørte forfalskning af månedslicens for en periode på 12 måneder. Forfalskningen blev foretaget af en ung mand uden kriminel fortid. P-vagterne opdagede forfalskningen efter 2 dage, og dommen lød på 30 dages betinget fængsel + 2.400 kr. i erstatning til Frederiksberg Kommune.

Den anden sag vedrørte en midaldrende, ustraffet familiefar med 2 biler og bopæl i P-zonen. 2 år i træk forfalskede han beboerlicensen til den ene bil. Hans besparelse herved udgjorde 300 kr. for begge årene. Retten på Frederiksberg idømte den pågældende en straf på 60 dages betinget fængsel + 300 kr. i erstatning til Frederiksberg Kommune.

”Frederiksberg Kommunes P-vagter er meget opmærksomme på forfalskninger af p-licenser og parkeringskort for personer med handicap. Gevinsten er lille, risikoen er stor og prisen er altså også en plet på straffeattesten, så det er både dumt, umoralsk ulovligt at snyde.” udtaler borgmester Jørgen Glenthøj (C)

I 2010 solgte Frederiksberg Kommune ca. 13.500 beboerlicenser á 150 kr., ca. 26.000 månedslicenser á 200 kr. og ca. 400 erhvervslicenser á 1.200 kr. Desuden blev der solgt ca. 160.000 dagslicenser á 35 kr.