Nykredit

Forventet udbud på Nykredit og Totalkredits refinansieringsauktioner

Pressemeddelelse   •   Feb 23, 2011 08:11 CET

Det samlede obligationsudbud på Nykredit koncernens refinansieringsauktioner i marts 2011 udgør 93,5 mia. kr., der fordeler sig med 79,9 mia. kr. i DKK-denominerede fastforrentede stående obligationer og 13,6 mia. kr. i EUR-denominerede fastforrentede stående obligationer.

Opdaterede forventede udbudsmængder og auktionsplan fremgår af bilag 1.

Låntagerne kan foretage låneomlægninger og indfrielser frem til og med mandag den 28. februar. Vi gør derfor opmærksom på, at der fortsat kan ske ændringer i de udbudte mængder.

For uddybende informationer om vilkår for auktionerne henvises til selskabsmeddelelsen udsendt den 8. februar og nykredit.com/ir.

Spørgsmål vedrørende obligationssalget og tekniske spørgsmål i forbindelse hermed kan rettes til Nykredit Realkredit A/S, Finansafdelingen, ved Lars Mossing Madsen på tlf. 44 55 11 66, Christian Mauritzen på tlf. 44 55 10 14, Pernille Bach Ladevig på tlf. 44 55 10 63 eller Theis Ingerslev på tlf. 44 55 20 21.

Øvrige spørgsmål kan rettes til vicedirektør Henrik Hjortshøj-Nielsen, Finansafdelingen på telefon 44 55 10 40 eller kommunikationsdirektør Nels Petersen på telefon 44 55 14 70/20 22 22 72.

Bilag: Forventet udbud på Nykredit og Totalkredits refinansieringsauktioner