Finansministeriet

Fremsættelse af lovforslag om midlertidig bevillingslov for 2012

Pressemeddelelse   •   Nov 15, 2011 16:10 CET

På grund af folketingsvalget og regeringsskiftet ligger forhandlingerne om finansloven senere end normalt. Det betyder, at finanslovforslaget for 2012 ikke kan nå at blive færdigbehandlet i Folketinget inden årsskiftet. Finansloven for 2012 ventes vedtaget i starten af det nye år.

Ifølge grundloven skal der derfor fremsættes forslag til en midlertidig bevillingslov for finansåret 2012, og det har regeringen derfor gjort den 15. november. Den midlertidige bevillingslov skal vedtages inden årsskiftet.

Når den midlertidige bevillingslov er vedtaget, kan regeringen opkræve indtægter og afholde udgifter med udgangspunkt i bevillingsniveauet for finansåret 2011, således som det følger af finansloven for finansåret 2011 og senere vedtagne love og aktstykker.

Læs lovforslaget her