Eurosport Danmark

French Open

Pressemeddelelse   •   Maj 24, 2014 14:26 CEST

Eurosport fylder 25 år i år. Dette fejrer vi med dækning nummer 25 af French Open. Danske Caroline Wozniacki er med i Paris på trods af, at hun har været skadet de seneste par uger.

Alle de store stjerner er klar til French Open. Det er Eurosport også. I de kommende uger sender vi over 180 timer direkte fra turneringen på Eurosport og Eurosport 2. Hvis dette ikke er nok, har du mulighed for at vælge mellem syv kampe via vores onlineservice Eurosport Player.

Hvor står Wozniacki?

Efter en turbulent uge har Caroline Wozniacki meldt sig klar til French Open. Den danske tennisdarling, der er 13. seedet i Paris, skal i første runde møde den useedede Yanina Wickmayer. Belgiske Wickmayer er ikke ueffen og har ved flere lejligheder markeret sig i diverse WTA-turneringer. Eurosports tennisekspert, Michael Mortensen, udtaler følgende om kampen:

Det bliver en svær kamp for Caroline. Der er sket meget på det sidste, og hun har været skadet med både håndled og knæ. Wickmayer er en svær modstander, der spiller flot tennis på sine bedste dage. Sidst de to mødtes var i Doha, hvor Caroline tabte”.

Kommer Wozniacki videre fra første runde, ser han fine muligheder for Danmarks bedste kvindelige tennisspiller:

En sejr mod Wickmayer kan give Caroline et boost, der kan hjælpe hende fremadrettet i turneringen”.

Vinder Nadal igen?

Rafael Nadal er af mange udpeget til at være den store favorit på herrersiden igen i år. Dette er Michael Mortensen enig i, man han siger samtidig:

”Nadal er storfavorit, men han har tabt nogle kampe op til, så det bliver spændende at se, hvor han står. Han virker dog sårbar og har spillet en del turneringer, hvor han har haft store problemer og slet ikke vist den suverænitet, som han plejer. Men qua det er af fem sæt, så tror jeg også han vinder. Det er egentlig kun Djokovic, der kan vinde over ham".

Foruden Nadal og Djokovic fremhæver Michael Mortensen også Roger Federer og Andy Murray, som man altid skal holde øje med. Særligt Andy Murray, der for kort tid siden tog sæt fra Nadal, da de mødtes i Rom. Derudover nævnes japanske Kei Nishikori, der også har været tæt på at besejre Nadal.

I 2014 fejrer Eurosport sine 25 år som førende inden for direkte sportsudsendelser og digital innovation.

Eurosportgruppen er en førende aktør inden for sportsunderholdning i Europa. Eurosport er den største europæiske tv-kanal, som sender udsendelser på 20 forskellige sprog til 133 millioner husholdninger i 54 lande. Eurosports søsterkanal Eurosport 2 sendes til 69 millioner husstande på 18 sprog i 51 forskellige lande. Eurosport 2 HD blev lanceret i august 2009. Eurosport Asia-Pacific når ud til 16 lande og lancerede en HD kanal i september 2011. Eurosport.com er Europas førende sportshjemmeside og har op til 23 millioner unikke besøgende hver måned på tværs af et internationalt netværk af sportshjemmesider på 11 forskellige sprog inklusiv Yahoo! Eurosports gratis mobile app er desuden tilgængelig på 10 sprog. Eurosport Player, der er Eurosports online TV-service, sender også sport live og "on-demand" i 53 lande. Player-appen er tilgængelig på mobiltelefoner, iPads og andre teknologiske platforme, ligesom Playeren er tilgængelig, hvis den tilsluttes et TV.