TELMORE A/S

Fri Tale fra Telmore er Klar Tale

Pressemeddelelse   •   Jul 23, 2009 09:00 CEST

Telmore lancerer nu en ekstra service, Fri Tale, hvor kunderne kan tale ubegrænset for et fast beløb hver måned. 

Den ekstra service er ren Klar Tale – der er ikke loft på forbruget, der er ingen opkaldsafgift eller opkaldsforsøgsafgift og det er til alle net – både fastnet og mobilnet i Danmark.

- Fri Tale er en ekstra service, et tilvalg vi har skræddersyet til de af vores kunder, som har et større forbrug. Kombineret med Ubegrænset SMS/MMS og Mobilt Bredbånd ved vores kunder præcis, hvad forbruget til mobiltelefoni og data koster, og har tryghed for forbruget i Danmark. Forbrug til og fra udlandet er det eneste, vi ikke har med i vores pakker, fortæller Telmores administrerende direktør Allan Christiansen.

Fri Tale lanceres i dag, og alle kunder kan tilmelde sig. Prisen er 399,- kr. pr. måned og inkluderer tale, alle opkaldsafgifter og opkaldsforsøgsafgifter.  

- Vores kunder ser typisk mobiltelefoni som en helhed, med mobiltelefon, tale, SMS, MMS og data. Derfor har vi gjort os umage med, at når vi siger Fri Tale, så lever den ekstra service op til vores leveregel om Klar Tale. Køber man en ny mobiltelefon hos Telmore med minimumsforbrug, kan dette minimumsforbrug indgå som betaling for Fri Tale, fortsætter Allan Christiansen.

Der er ikke loft over, hvor mange timer man kan tale med Fri Tale – det er Klar Tale.

TELMORE startede i oktober 2000 som en protest imod de store teleselskabers høje og uigennemskuelige priser og besværlige abonnementer. TELMORE var det første teleselskab, der kun fandtes på nettet. Kunderne kunne nemt betjene sig selv på nettet, og det gjorde det enkelt og billigt at være kunde. Sådan startede TELMORE, og sådan fungerer det stadig i dag. Vi har markedets mest gennemskuelige priser og leverer vores services under parolen Klar Tale og kunderne først.