Julemærkefonden

Gå en tur for Julemærkehjemmene på søndag

Pressemeddelelse   •   Nov 26, 2010 10:28 CET

Den første søndag i december er der traditionen tro årets Julemærkemarch. I år søndag den 5. december, og antallet af startsteder fordelt landet over, er nu oppe på 64. Gåturene er på henholdsvis fem eller ti kilometer, og for mange er det blevet en rigtig hyggelig juletradition. Det koster 50 kroner for et medaljestartkort og 20 kroner for et diplomstartkort, og alt overskud går til Julemærkefonden. Sidste år lykkedes det at samle hele 875.000 kroner ind til den gode sag, en rekord Julemærkemarchen håber at slå igen i år.

Mød op og vær med
Selvom du ikke har tilmeldt dig på forhånd, kan du sagtens nå at gå med på den hyggelige Julemærkemarch. Du skal blot møde op på et af de 64 startsteder rundt om i landet. På www.julemaerkemarchen.dk kan se hvor der er et startsted tæt på dig, og se starttidspunkt for det enkelte startsted. Du er også velkommen til at kontakte Julemærkemarchens formand, Ingolf Romlund på telefon 86 27 65 45 eller 20 48 65 45.