Danske Konferencecentre

Gæsterne har talt: Her er de bedste konferencecenre

Pressemeddelelse   •   Feb 12, 2016 09:56 CET

De er vant til at gøre alt for, at gæsterne får det optimale ud af deres konference. Og nu kan personalet på fem af landets konferencecentre ranke ryggen lidt ekstra og smile endnu bredere. De fem centre er nomineret til den prestigefyldte titel som Årets Konferencecenter 2016, og det er netop gæsternes evalueringer, der har givet dem nomineringen.


Faciliteterne skal være i orden, it- og av-udstyret skal fungere, og forplejning og betjening skal være i top. Gæsternes forventninger er store, når landets konferencecentre hvert år lægger lokaler og faciliteter til tusindvis af møder og konferencer.


Men hvilke konferencecentre er bedst til at indfri forventningerne? Og hvilket er det allerbedste? Det første spørgsmål afslører sammenslutningen Danske Konferencecentre nu svaret på ved at løfte sløret for de fem nominerede til titlen som Årets Konferencecenter 2016.


“Gæsterne har altid ret. Derfor er prisen som Årets Konferencecenter også noget, som vores partnere virkelig stræber efter og sætter en stor ære i at blive nomineret til,” fortæller direktør for Danske Konferencecentre Marlene H. Sylvester-Hvid.


Tusindvis af evalueringer

Danske Konferencecentre er en sammenslutning af 69 af Danmarks bedste konferencecentre. Sammenslutningen er blandt andet omdrejningspunkt for fælles bookingservice via DanskeKonferencecentre.dk, rådgivning og vejledning af virksomheder og mødebookere og kvalitets- og kompetenceudvikling af konferencecentrene og deres personale. Og altså også for kåringen af Årets Konferencecenter.


“Fælles for vores partnere er blandt andet, at de helt systematisk beder gæsterne efter hver konference om at evaluere deres oplevelse. Det spørgeskema er der heldigvis rigtig mange gæster, der vælger at udfylde, og derfor hviler kåringen af Årets Konferencecenter på et stort og solidt datagrundlag af tusindvis af evalueringer,” forklarer Marlene H. Sylvester-Hvid.


Og de nominerede er …

Evalueringerne fokuserer på gæsternes oplevelse af service, betjening, mødefaciliteter, IT- og AV-udstyr, værelser, rengøring og forplejning.

De fem nominerede til Årets Konferencecenter 2016 er:

  • Vejlsøhus Hotel & Konferencecenter, Silkeborg
  • Konference & Hotel Klinten, Rødvig
  • Pharmakon Konferencecenter, Hillerød
  • Hornstrup Kursuscenter, Vejle
  • Søhuset Konferencecenter, Hørsholm

  • Årets Konferencecenter 2016 bliver kåret på Danske Konferencecentres generalforsamling den 27. april 2016.


    For yderligere oplysninger kontakt gerne:

    Marlene Horsbøl Sylvester-Hvid, tlf.: 26 77 18 32, marlene@dkbs.dk.


    Fakta om Danske Konferencecentre

    Danske Konferencecentre blev stiftet i 1990 med det primære formål er at formidle kontakt mellem kunder, der ønsker at afholde møder, konferencer og andre større arrangementer og de nøje udvalgte konferencecentre i Danmark. Kunderne får gratis, hurtig og uforpligtende rådgivning og planlægningsservice. Danske Konferencecentre har nu 69 partnere over hele landet, og både sammenslutningen og antallet af partnere er i kraftig udvikling. Se oversigten over sammenslutningens partnere på DanskeKonferencecentre.dk.


    Danske konferencecentre er en bookingportal der har samlet 69 af de mest unikke hotel- og konferencecentre under én paraply.

    Vi tilbyder altid:
    • Gratis og uforpligtende bookingservice ifm. dine hotel- og konferenceophold.
    • 3 forskellige tilbud, der matcher dine ønsker og krav.
    • Hurtige svar - 1 time efter dine forespørgsler er der svar.

    Kontakt os på 45 82 09 99, mail til dkbs@dkbs.dk eller besøg DanskeKonferencecentre.dk