Serious Games Interactive

Game Tools bliver en del af Serious Games Interactive

Pressemeddelelse   •   Jan 23, 2017 09:45 CET

Serious Games Interactive har ved indgangen til det nye år tilføjet Game Tools til familien og får dermed mulighed for at tilbyde flere ydelser især indenfor områder blended games, brætspil og virksomhedsspil.

I over 10 år har Serious Games Interactive været blandt de førende udviklere indenfor området og det er ikke ofte man får muligheden for at kunne tage et skridt ind på et nyt og spændende område. Løsningerne fra Game Tools har været anvendt af store virksomheder som ISS, Arla, DSV, Carlsberg og langt hovedparten af de danske kommuner og regioner. Især spillene Change Navigator og Co-Creator fortsætter med at bidrage til innovation og forandring, og det håber vi fortsætter.

Direktør og stifter af Serious Games Interactive udtaler: ”Vi er glade for at kunne bygge videre på det gode håndværk af læringsspil som er skabt i Game tools i gennem de sidste 5 år. Vi ser især et stort potentiale i at kombinere den digitale og fysiske verden.

Fysiske brætspil kan noget helt særligt i forhold til åben læring hvor processerne mellem deltagere er helt kritiske. Men samtidig kan det digitale give unikke muligheder for at gøre løsningen mere skalerbar og fleksibel i forhold til indhold, sprog, cases – samt måske endnu mere afgørende - understøtte læringsprocessen før, under og efter med data fra spillene.

Der er store muligheder i at kunne tilbyde vores kunder en endnu bedre rådgivning af hvilke spiltilgang der giver bedst mening for at løse en given opgave – uanset om det er digitalt, virtuelt eller fysisk står vi nu bedre rustet end nogensinde. 

Serious Games Interactive ApS er stiftet i 2006 i København, Danmark med det formål at udvikle digitale læringsspil, gamification og simulationer. Idag tilbydes en bred vifte af læringsspil til alle typer kunder. Virksomheden har i dag knap 20 ansatte. Kunderne har igennem årene Maersk Group, Danida, Region H, Siemens Wind Power, MHI-Vestas og Sex & samfund.