Beskæftigelsesministeriet

Glædeligt fald i antallet af arbejdsulykker

Pressemeddelelse   •   Nov 09, 2010 08:54 CET

Arbejdstilsynet udgiver i dag opgørelsen over arbejdsulykker for 2009. Opgørelsen viser et markant fald i antallet af ulykker. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg kalder udviklingen meget glædelig.

I 2009 blev der anmeldt 42.544 arbejdsulykker i Danmark. Det laveste antal siden 2003. Det svarer til et fald på 14 procent i forhold til 2008. Ikke siden midten af 1980’erne har der været registreret et så stort fald fra et år til det næste.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg modtager faldet i arbejdsulykker positivt:

- Det er først og fremmest glædeligt, at flere tusinde færre blev ramt af ulykker i 2009 i forhold til de foregående år. Det er netop derfor, at vi skal sætte ind over for ulykkerne og arbejde målrettet på at bringe antallet ned. Det er et område, jeg prioriterer højt, i min nye strategi for et bedre arbejdsmiljø frem mod 2020, som jeg for kort tid har fremlagt siger Inger Støjberg.

De nye tal fra Arbejdstilsynet tager højde for, at beskæftigelsen sidste år faldt på grund af den internationale krise. Da beskæftigelsen faldt med fem procent, er faldet på 14 procent i antallet af ulykker stadig et betydeligt fald.

- Jeg ser tallet som et udtryk for, at det går den rigtige vej med at skabe sikrere arbejdspladser. Men det er vigtigt, at vi ikke hviler på laurbærrene. Derfor vil jeg også følge ulykkesantallet nøje i de kommende år, så vi kan blive endnu bedre til at sætte ind de steder, hvor vi for alvor kan være med til at skubbe udviklingen i en positiv retning, så færre kommer til skade på jobbet, siger Inger Støjberg.

Faldet i antal arbejdsulykker fordeler sig ujævnt fra branche til branche. For eksempel er faldet stort i fx træ- og møbelindustrien og på slagterierne, mens antallet af ulykker i andre brancher nærmest er uændret.

Fakta: Arbejdsulykker anmeldt 2004-2009 til Arbejdstilsynet, fordelt på alvorlighed og registreringsår

Alvorlighed

Registreringsår

I alt 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Død 45 59 61 66 44 44 319

Andre alvorlige ulykker 5.007 5.249 5.778 5.537 5.665 4.8453 2.081

Andre ulykker 38.626 41.798 42.866 43.215 43.811 37.6552 47.971

I alt 43.678 47.106 48.750 48.818 49.520 42.544 280.371

Se hele årsopgørelsen over anmeldte arbejdsulykker på www.at.dk