Lovefilm Danmark A/S

Harry Potter og Fønixordenen er danskernes favorit

Pressemeddelelse   •   Nov 23, 2010 14:10 CET

Harry Potter-feberen er over Danmark igen. ”Harry Potter og Dødsregalierne - del 1”, som er første del af David Yates' filmatisering af J. K. Rowlings syvende og sidste bog, havde premiere i de danske biografer den 18. november, og siden da er danskerne strømmet i biografen.

Men det er ikke kun i biografen, at danskerne strømmer ind for at se Harry Potter, også på LOVEFiLM.dk er interessen for eventyr-figuren og hans færden helt i top. En statistisk undersøgelse af antallet af udlejede film på LOVEFiLM.dk viser således, at danskernes absolutte favorit- Harry Potter-film er ”Harry Potter og Fønixordenen” fra 2007. Igennem de sidste tre år har flere tusinde danskere lejet netop denne film, der er den femte film i serien om Harry Potter, og som følger hans møde med Fønixordenen. Filmen er instrueret af David Yates, som også stod bag sjette Harry Potter-film, og som netop har instrueret den kommende film. 

”Hos LOVEFiLM.dk har vi igennem de seneste år set en utrolig stor interesse for Harry Potter-filmene. J.K. Rowlings bøger har gået deres sejrsgang over hele verden, men også filmene om drengen Harry Potter, der finder ud af, at han i virkeligheden er en troldmand, har grebet danskerne, og filmene har i de sidste par år ligget i top blandt de mest lejede film hos os,” siger kommunikationsansvarlig for LOVEFiLM.dk, Sippan Hagerman. 
Alle seks tidligere Harry Potter-film kan lejes på LOVEFiLM.dk. 

Måske er du stor Harry Potter-fan, men er det alt, du ved? 
Her får du ti sjove facts om Harry Potter-filmene og stjernerne!

1. Da toeren i serien blev indspillet, var der mange af skuespillerne, der fik lus, så en sygeplejerske måtte komme og kurere dem. 

2. Daniel Radcliffe var kun 11 år, da han debuterede som skuespiller. 

3. Da Emma Watson var 13 år, vandt hun en pris som Englands lækreste teenager. 

5. ”Harry Potter og De Vises Sten”, som er den første film i serien, havde en indtjening på omkring 976 millioner dollars. 

6. Daniel Radcliffe er helt vild med digte. 

7. Den oprindelige Dumbledore, der blev spillet af Richard Harris, døde før optagelserne til ”Harry Potter og Fangen fra Azkaban” startede. Den nye Dumbledore blev Michael Gambon.

8. Tom Felton er helt vild med serien ”Gossip girl” og filmen ”The Notebook”, som han har set flere gange.

9. Daniel Radcliffe er den yngste ikke-kongelige, der har sit eget portræt i Englands National Portrait Gallery. 

10. Daniel Radcliffe og Emma Watson er blevet undervist i at trylle af en tryllekunstner, der hedder Paul Kieve.

http://www.lovefilm.dk

Pressekontakt
Sippan Hagerman
+46 708 69 33 08


LOVEFiLM.dk
Havnegade 39
1058 København K
Danmark