Radikale Venstres Folketingsgruppe

Historisk renoveringsløft

Pressemeddelelse   •   Nov 09, 2010 12:27 CET

"Vi har måtte kæmpe hårdt og flere gange, var det nær endt i et sammenbrud. Men vi stod fast og fik et historisk løft igennem. Aldrig i Danmarkshistorien har der været renoveret så meget, som der bliver de kommende år. Det er et afgørende skridt i retning mod ghettoisering. Fysisk forfald fører til socialt forfald. Derfor er renovering i hele den almene sektor så afgørende," siger finansordfører Morten Østergaard.

Boligordfører Jørgen Poulsen peger på, at aftalen ligeledes rummer fornyede årlige investeringer i bolig-social udvikling i de allermest problemramte boligområder: "Der er megen symbolpolitik i ghetto-debatten. Men her får indsatsen krop og muskler. I aftaleperioden kan der investeres mere end 1,7 mia. i boligsocial-indsats og huslejenedsættelser i de særligt udsatte områder. Det er første skridt på vejen, hvis vi skal løse de sociale problemer, der kan få gjort ghettoerne til attraktive og velfungerer boligområder."

Radikale Venstres ønskede både renoveringer og en massiv social indsats fra statens side. Det sidste savner Morten Østergaard villighed til hos regeringen.

"Regeringens egne eksperter har sagt, at den almene sektor ikke kan løse de sociale problemer alene. Derfor har vi kraftigt opfordret regeringen til at matche lejernes egen indsats på 400 mio. kr. årligt med en tilsvarnede finanslovsbevilling. Men at dømme på røgsignalerne fra forhandlingerne i Finansministeriet, så vil regeringen ikke lytte til eksperternes råd. De kan stramme udlændingepolitikken hvert år fra nu og til evig tid - hvis ikke staten træder til og tager ansvar for de sociale udfordringer i de belastede boligområder, så lykkedes ghettoindsten ikke," siger Morten Østergaard.

Yderligere oplysninger: Morten Østergaard via 3337 4718 eller Jørgen Poulsen via 3337 4714