Odense Marcipan A/S

Hjemmebagt kransekage til Dronningens nytårstale

Pressemeddelelse   •   Dec 27, 2012 07:00 CET

Nem opskrift: Traditionen tro samles vi år efter år omkring
Dronning Margrethes nytårstale og senere omkring den danske kransekage. Så hvorfor ikke lade de to gode, danske traditioner følges ad på årets sidste dag.

Det er hverken svært eller tidskrævende at byde på hjemmebagt kransekage, der kan serveres til Dronningens nytårstale. Og både
familien og gæsterne vil elske at blive overrasket og forkælet.

Den søde kransekage kan med fordel blive ledsaget af et glas
champagne eller mousserende vin af den søde type.

Kransekage med nougat

Alt du skal bruge er:
1 pose Odense Kransekage á 400 g
100 g blød nougat

Sådan gør du:
Kransekagen kan med fordel bages i en trekantform eller en
anden aflang form, der passer.
Læg bagepapir i bunden af formen. Sprøjt derefter 1 stribe kransekagemasse i formen, så du får en lang kransekage.
Skær 100 g nougat ud i tynde stænger og fordel over massen.
Luk derefter med 2 striber færdig kransekagemasse, så man ikke
længere kan se nougaten.
Bages ved 210° C til den er gylden i ca. 14 minutter.
Lad kransekagen afkøle og skær den ud i mindre stænger
eller mundrette stykker. Anret kransekagerne på fad og servér.

Tips: Kransekagemassen kan også hjemmeblandes af bagemarcipan, sukker og æggehvider. Se opskriften og fremgangsmåden på
www.odense-marcipan.dk

Yderligere oplysninger:
Odense Marcipan
Gitte Elkær Bruun
gitte.elker.bruun@odense-marcipan.dk


Odense Marcipan er verdens førende producent af marcipan og marcipanrelaterede produkter. Firmaet er repræsenteret på alle markeder, hvor marcipan anvendes, og ODENSE er det største mærke i de skandinaviske lande. ODENSE produkterne er repræsenteret på bageri, food service og dagligvaremarkedet, og produkterne bliver i stort omfang anvendt i nydelsesmiddelindustrien af mange førende kage -og konfektureproducenter.