Florence Marketing

​Høj vækst i branchen for hjælpemidler og velfærdsteknolog

Pressemeddelelse   •   Aug 17, 2015 11:26 CEST

Set i både dansk og europæisk perspektiv, er velfærdsteknologi et af de hurtigst voksende forretningsområder. Der er i dag 85 mio. europæere over 65 år – et tal som i 2050 anslås at være steget til hele 150 mio.

Danmarks Vækstråd lavede tilbage i 2008 en analyse af omfanget af den danske eksport af velfærdsteknologi. Den viste, at der i de 10 foregående år var sket en fordobling fra 30,5 mia. kr. i 1999 til 60,2 mia. kr. i 2008 – og selvom der ikke er lavet konkrete opgørelser siden da, er flere kilder i branchen enige i, at væksten er fortsat i uændret tempo.

Det har skabt en unik mulighed for virksomheder som LivetSomSenior.

”I takt med, at antallet af ældre eksploderer over hele Europa, sker der samtidigt markante ændringer i hvem der betaler for de forskellige hjælpemidler.

I Danmark har vi historisk set været vant til, at den offentlige sektor i vid udstrækning har afholdt udgifterne til ændring af indretningen i ens bolig med udskiftning af dørtrin og lignende, ligesom mange har fået stillet rollator, badestole og andre hjælpemidler til rådighed af kommunen.

Vi ser nu, at ældre i stigende grad får besked om selv at købe og betale en lang række hjælpemidler.” fortæller Jeppe Vestergaard.

Ændringerne giver plads til nye virksomheder

Som følge af den markante udvikling er der opstået et hul i markedet, hvor virksomheder vælger at målrette deres salgsindsats mod ældre frem for mod offentlige kunder.

LivetSomSenior startede for blot 6 måneder siden, men har allerede fået så godt fodfæste på det danske marked for hjælpemidler, at virksomheden nu flytter til en ny og større lokation, hvor administration og lager bliver samlet under ét tag. Dermed er de godt rustet til at imødekomme den store vækst indenfor branchen.

Idéen til etableringen af en virksomhed specialiseret i salg af hjælpemidler direkte til privatkunder fik indehaver Jeppe Vestergaard under et familiearrangement tilbage i 2014. Kort tid efter begyndte den indledende planlægning, efterfulgt af dybdegående markedsundersøgelser og forhandlinger med producenter og leverandører.

Den 1. marts i år slog LivetSomSenior så dørene op til sin netbutik, hvor alle nemt og hurtigt kan købe hjælpemidler online, og få hurtig levering til døren. Private udgør til stadighed den primære kundegruppe, men også virksomheder og offentlige kunder har i stigende grad fået øjnene op for hvor nemt det er at bestille stokke, rollatorer, badestole og lignende online.

”Ældre er et segment, som stadig ikke besidder de samme IT-færdigheder, som resten af befolkningen gør. Derfor har det været vigtigt for os, at alt er så simplificeret og letforståeligt som muligt – lige fra opbygningen af hjemmesiden, til de bagvedliggende forretningsprocesser. Det skaber tryghed hos den ældre borger, og gør, at de selv tør kaste sig ud i at handle online” fortæller Jeppe Vestergard.

Kontaktoplysninger

LivetSomSenior ApS

Knud Den Stores Vej 49A, gavlen

4000 Roskilde

Tlf. 70 40 40 24

Mail: kontakt@livetsomsenior.dk

Hjemmeside: www.livetsomsenior.dk

LivetSomSenior ApS er en dansk virksomhed specialiseret i forhandling af hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger til ældre i Danmark. Vores formål er at gøre hverdagen lettere for de mange ældre i Danmark, og derigennem øge deres livskvalitet.