LMC Forhandlerforening

Hos LMC er brugerne i centrum

Pressemeddelelse   •   Feb 08, 2011 09:23 CET

Den tyske producent af campingvogne er kendt for nyskabende design og funktionalitet, for designerne lytter til brugerne og omsætter ønskerne til virkelighed


/PressPort/ -- Her kort før de to store campingmesser i Bella Center og Messe Center Herning er der en forventningsfuld spænding blandt LMC-forhandlerne landet over. I de sidste par måneder siden 2011-modellerne dukkede op hos forhandlerne og især i januar, har interessen blandt campisterne for LMC’s nyskabelser være stor. Og overraskende har interessen samlet sig om fabrikkens to topmodeller: Den videreudviklede Maestro-serie og den splinterny vinterserie, Scandica.

- Og for at tage nyskabelsen først, så er interessen for Scandica’erne overvældende. Og det er overraskende, da serien ligesom den hidtidige topmodel, Maestro, ligger i det lidt dyrere segment, siger Tommy Rasmussen fra LMC Forhandlerforening.

- Noget tyder på, at det for mange går lidt bedre økonomisk. For vores vedkommende tror jeg også, at det kan skyldes fabrikkens modeller, som i høj grad er designede ud fra skandinavernes krav til især det danske begreb, hygge. LMC er meget lydhøre over for os forhandlere og brugerne. De sætter en ære i, at implementere de krav og ønsker vi måtte have til de nye modeller, siger han og fortsætter:

- Selv om LMC’s modeller stort set alle er velegnede til helårscamping eventuelt med tilkøbt vinteroptimering, så har man lyttet til os og udviklet en decideret helårsserie, som vi har ønsket nu i nogle år.

Priserne på de syv modeller i størrelserne 471 til 735 cm ligger prisgunstigt i forhold til skandinaviske konkurrenter fra godt 233.000 kr. til knap 335.000 kr.

Scandica er opbygget uden træ-skelet i sider og tag med en uovertruffen isolering på 45 mm styrofoam, hvor der er hele 50 mm i gulvet. Der er Alde varme i to kredsløb, så temperaturen uafhængigt kan sænkes i soveværelset. Gulvvarme er der overalt, også i badeværelset, som til overflod har varme i væggen, der fungerer som håndklædetørrer. Der er dobbeltbund i magasinerne, ventilation bag møbler, overskabe og gardiner, gasomskifter, tørreskab og sågar skiboks med udtræk, lys og opvarmet drypbakke.

- Der er alt, hvad man kan ønske sig i en moderne vintervogn, som jo også isolerer godt imod høje temperaturer i sommervejret, siger Tommy Rasmussen og tilføjer:

- Køkkenet, som ofte udgør centrum for dansk familiehygge, byder blandt andet på hævet køleskab med mulighed for et 190 liter højskab. Gasblus og gasbageovn er en selvfølge, enten som to enheder eller i et samlet komfur afhængigt af vognens størrelse.

Når det gælder Maestro-serien kan Tommy Rasmussen fortælle, at man også her har lyttet til brugerne.

- Det er blandt andet nu muligt at få en rummelig dobbeltseng på 165 cm, som er til at komme til. Det har været et ønske fra mange. Generelt er Maestro blevet endnu mere elegant end tidligere, hvor det stemningsskabende lys spiller i kontrasterne sort højglans og hvid akryl. Der er kommet afdækkede lysskinner i hjørnerne med indirekte LCD lys. Der er virkelig gjort meget ud af hyggen.

- Og udvendigt er Maestro’en udført i elegant grå glatplade med glasfibertag og -front - helt som brugerne har efterspurgt, siger han.



For yderligere information kontakt venligst
LMC Forhandlerforening - Tommy Rasmussen - Telefon 5614 3355 - Email

Filer
LLMC Scandica Tommy

Størrelse 10,00 Mb 
Filtype jpg
Tommy Rasmussen viser her den smarte skiboks med lys og opvarmet drypbakke. Boksen trækkes ud ved siden af den udvendige multifunktionsboks med ind- og udgange for 230 V, 12 V samt TV.LMC Scandica Karina

Størrelse 6,05 Mb 
Filtype jpg
Køkkenet i Scandica-modellerne har blandt andet hævet køleskab samt kogeblus og gasbageovn enten som to enheder eller et helt komfur som her.