Halfdan Timm ApS

​Hotellet er vigtigere end flybilletten

Pressemeddelelse   •   Apr 07, 2016 18:44 CEST

Der er mange ting, du kan bruge penge på, når du er ude at rejse.

God mad, oplevelser og souvenirs, du kan tage med hjem.

Spørgsmålet er bare, hvor mange penge du har til overs efter at have betalt flybilletten og hotellet der, hvor du rejser til.

Man skulle tro, at vi ville være tilbøjelige til at spare så meget på de ”faste omkostninger” som muligt, når vi er ude at rejse.

Det er da også tilfældet for én af de to. Men ikke begge.

Flybillet er bare A til B

Halfdan Lange, indehaver af Billigeflybilletter.dk, fortæller, at vi især gerne vil spare penge på flybilletten.

Vores flybilletter bliver alene set på som et remedium til at nå fra A til B. Det er ikke en del af vores ferie og oplevelse, men alene et praktisk spørgsmål om at blive fragtet. Det er derfor, selskaber som RyanAir og WizzAir har så stor succes. De har skåret alt det lækre fra, og de flyver til og fra lufthavne, der ligger langt fra selve byen, men til gengæld er det billigt.

Anderledes forholder det sig med hoteller, når vi er ude at rejse.

Selv når vi søger efter billige hoteller, så er vi i realiteten villige til at betale lidt mere for ikke at sove for langt udenfor byen. Data fra billigeflybilletter.dk/hotel viser, at vi foretrækker et hotel på 3 stjerner eller mere – næsten aldrig går vi ned på 2 stjerner, når vi søger efter hoteller, selvom det er markant billigere end 3 stjerner og opefter.

Billigeflybilletter.dk er en rejsesøgemaskine, hvor du nemt, hurtigt og gratis finder din næste flybillet, hotelophold eller billeje.