HTC

HTC bringer UEFA Champions League trofæet til Danmark for første gang nogensinde

Pressemeddelelse   •   Dec 02, 2013 08:00 CET

HTC giver nu alle en once in a lifetime mulighed for at se den ægte UEFA Champions League pokal i HTC Concept Store.

Tirsdag d. 10. december spiller FCK sin sidste gruppekamp i UEFA Champions League mod Real Madrid i Parken, og i den anledning har HTC fået bragt UEFA Champions League trofæet til Danmark. Noget som aldrig før er sket. 

Internationale stjerner som Lionel Messi, Wayne Rooney og mange andre har gennem årene kæmpet sig frem til at kunne løfte pokalen i triumf, og nu byder HTC på en unik mulighed for at få taget sit billede med den selv samme pokal.

Trofæet vil kunne ses i HTC Concept Store på Købmagergade 30 i København mellem kl. 16.00 og 18.00, hvor HTC byder alle indenfor. Gå ikke glip af denne enestående mulighed for at se trofæet i virkeligheden og få oplevelsen foreviget af en professionel fotograf.

UEFA Champions League er verdens største og mest prestigefyldte fodboldturnering for klubber, hvor en lang række europæiske hold hvert år kæmper om den eftertragtede pokal og titlen som Europas bedste klubhold. HTC underskrev sidste år en treårig aftale med UEFA og blev dermed officiel smartphone sponsor af UEFA Champions League såvel som UEFA Europa League.

Enestående fodbold-app
I tillæg til pokal-eventet, er HTC netop gået live med en ny fodbold-applikation, som løfter UEFA turneringerne op på et helt nyt niveau. Med ”HTC FootballFeed” får man et fuldt overblik over både UEFA Champions League og UEFA Europa League, nyheder direkte fra UEFA, baggrundsinfo, uddybende statistikker om klubber og spillere samt live scores – med andre ord, alt hvad man har brug for, når man skal følge sit favorithold. HTC FootballFeed kan downloades i Google Play og App Store.

Sted:HTC Concept Store
Købmagergade 30,
1150 København K
Dato:10. december 2013
Tid:16.00-18.00
Entré:Gratis

Om HTC
HTC Corp. (HTC) blev grundlagt i 1997 og har siden udviklet mange prisvindende mobile enheder og innovative teknologier. Alt, hvad vi foretager os, tager udgangspunkt i rigtige mennesker, og HTC skubber gerne til de designmæssige og teknologiske grænser for at kunne give vores kunder i hele verden innovative og personlige oplevelser. HTC produkter omfatter smartphones med HTC Sense™, der er en flerlags grafisk brugergrænseflade, der giver en unik og meget intuitiv brugeroplevelse. HTC er noteret på Taiwan Stock Exchange (TWSE: 2498). Yderligere oplysninger findes på www.htc.com