HTC

HTC Vive vinder Gamescom-prisen for bedste hardware

Pressemeddelelse   •   Aug 11, 2015 09:25 CEST

HTC er på verdensturne med det revolutionerende virtual reality-headset HTC Vive og har gennem turen høstet mange roser fra både journalister og forbrugere. I sidste uge lagde HTC vejen forbi Europas største gamingmesse, Gamescom i Køln, og her vandt HTC Vive prisen for messens bedste hardware.

- HTC er kendt for at have en innovativ tilgang til markedet. Det gælder også vores VR-headset, der som den eneste af sin slags transporterer dig til en anden verden og giver dig mulighed for at udforske den virtuelle virkelighed i stedet for kun at betragte den fra sofaen. Derfor er vi stolte af prisen for messens bedste hardware, og vi glæder os meget til at præsentere det endelige produkt i løbet af 2015, siger HTC’s nordiske chef Jan Costa Thiele.

En VR-oplevelse i verdensklasse

HTC Vive blev offentliggjort på Mobile World Congress i marts 2015 som et samarbejde mellem HTC og spilproducenten Valve, der blandt står bag succeser som Half-Life, Counter-Strike og Portal. Headsettet kører med to skærme i en opløsning på 1.200x1.080 og 90 billeder i sekundet, der sikrer en flydende VR-oplevelse, og som det eneste headset har man mulighed for at bevæge sig frit og interagere med elemneter omkring sig. Løsningen er skalerbar, så man kan bevæge sig i et område på 4,5 x 4,5 meter eller bruge headsettet fra sofaen.

HTC samarbejder med en række partnere om at levere content til HTC Vive .Heriblandt HBO, Lionsgate, Google, Vertigo Games, Bossa, Barry-Fireproof, Dovetail Games, WEVR Lab, Steel Wool Games, Owlchemy, Wemo Labs, Cloudhead Games, Drew Skillman, Xunee og Starbreeze.

Om HTC
HTC Corp. (HTC) blev grundlagt i 1997 og har siden udviklet mange prisvindende mobile enheder og innovative teknologier. Alt, hvad vi foretager os, tager udgangspunkt i rigtige mennesker, og HTC skubber gerne til de designmæssige og teknologiske grænser for at kunne give vores kunder i hele verden innovative og personlige oplevelser. HTC produkter omfatter smartphones med HTC Sense™, der er en flerlags grafisk brugergrænseflade, der giver en unik og meget intuitiv brugeroplevelse. HTC er noteret på Taiwan Stock Exchange (TWSE: 2498). Yderligere oplysninger findes på www.htc.com