Sundhedsstyrelsen

Husk influenzavaccinationen!

Pressemeddelelse   •   Okt 05, 2010 10:34 CEST

Fra 1. oktober til 31. december 2010 er det gratis for udvalgte alders- og risikogrupper at blive vaccineret mod influenza. Vaccinen beskytter i år mod tre forskellige influenzatyper – herunder den nye influenza A(H1N1), der kom frem sidste år.

Influenzavaccination er gratis for personer, der er i særlig risiko for at blive alvorligt syge af influenza. Der er i år tre nye grupper, der kan blive vaccineret gratis. Det er svært overvægtige, gravide og personer, der bor sammen med patienter med meget svækket immunforsvar.

Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at man bliver vaccineret, hvis man:

  • Er fyldt 65 år på vaccinationstidspunktet
  • Har en kronisk sygdom, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko, fx kronisk lungesygdom (se hele listen)
  • NYT: Er svært overvægtig (BMI>40)
  • NYT: Er gravid og mere end 12 uger henne
  • NYT: Bor sammen med en person, der har et meget svækket immunsystem


Hvis man tilhører en af de nævnte grupper, eller er førtidspensionist er vaccinationen gratis.

Spørg kommunen eller din læge eller hold øje med lokalavisen, hvis du gerne vil vaccineres. Det er frivilligt for kommunerne, hvordan de organiserer vaccinationen lokalt, og kommunernes tilbud kan derfor være forskellige.

Link

Læs mere om influenzavaccination

Kontakt

Lotte Bælum
Sundhedsstyrelsens center for forebyggelse
Telefon: 72 22 77 66