VillaHus.dk

Hvert dørgreb er en historisk reference

Pressemeddelelse   •   Apr 04, 2019 10:20 CEST

Historiske referencer

VillaHus har netop haft besøg af Luca Zardoni, der fungerer som export manager for det italienske dørgrebsbrand Enrico Cassina. Luca viste os smukke produkter og materialeprøver fra nye kollektioner, som VillaHus naturligvis er forhandler af. Besøget fra Luca inspirerede os til at sætte fokus på det italienske brand i denne uge.

Enrico Cassina er et italiensk brand, der producerer dørgreb, dørhåndtag og andre møbelgreb i højeste kvalitet. Dette har brandet gjort lige siden 1850, og i dag kan produkterne faktisk findes i over 80 forskellige lande. Noget af det, vi synes er særligt interessant ved Enrico Cassina, er, at produkterne udspringer af forskellige historiske perioder. Enrico Cassinas sortiment kan på denne måde anses som et festfyrværkeri af stilarter og historiske referencer. Med dette in mente har vi herunder udvalgt fire dørgreb, der repræsenterer fire meget forskellige historiske perioder.

Barokken

Elisabetta dørgrebet er inspireret af den italienske barok, som var en tid præget af ekstraordinær ekstravagance. I barokken havde man særligt fokus på det dramatiske, det overdådige og det svulstige.

Art Nouveau

Tamara grebet refererer stilmæssigt til den periode i Europa, der kaldes Art Nouveau. Denne stilart hentede inspiration i naturens former og mønstre. Art Nouveau er herudover kendt for det særlige fokus på kvalitet i forhold til både håndværk og materialer.

Art Deco

Annelise grebet kan sættes i forbindelse med den periode, man kalder Art Deco. Perioden kan anses som en dekorativ modernisme, hvor man ofte så overraskende sammensætninger og diversitet i mønstre og materialevalg.

50'erne

Huang dørgrebet er et elegant og stilrent greb, der er skabt med udgangspunkt i 50'ernes boligindretning. I denne periode var stilen præget af det simple, lyse og lette. Desuden gik man aldrig på kompromis med kvaliteten i 50'ernes europæiske hjem.

Bemærk! Alle dørgrebene fra Enrico Cassina er bestillingsvarer, hvilket betyder, at der går 4-5 uger fra bestilling til modtagelse.

Hos VillaHus har vi en forkærlighed for personlig boligindretning. Vi mener nemlig, at din bolig er med til at fortælle historien om, hvem du er. Vi har en helt særlig passion for indretningsdetaljen, og derfor har vi specialiseret os i eksklusive dørgreb, dørhåndtag, dørhammere, dørstoppere og andre beslag til dit hjem.

På vores webshop kan du lige nu finde mere end 1.600 smukke, elegante og fantasifulde indretningsprodukter, der alle forskønner dit hjem på sin helt egen måde. Desuden har vi åbnet vores showroom i hjertet af København, hvor du kan opleve op mod 400 af vores produkter.