Grønlands Politi

​Idømt to års anstaltsanbringelse for indsmugling af 3,9 kilo hash

Pressemeddelelse   •   Nov 02, 2016 19:27 CET

En 35-årig mand fra Sisimiut er ved Kujalleq Kredsret blevet idømt to års anstaltsanbringelse for i august i år at være blevet taget i Narsarsuaq Lufthavn for indsmugling af 3,9 kilo hash. Herudover er 178.000 kroner blevet konfiskeret, som manden har tjent i forbindelse med hashsalg.

Manden blev taget ved et stikprøvekontrol i lufthavnen af toldvæsenet og politiet, hvor man fandt de 3,9 kilo hash gemt i foret på mandens kuffert.

I forbindelse med politiets videre efterforskning af sagen blev den 35-årige sigtet yderligere for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer, da han erkendte at have været i besiddelse af cirka 150.000 kroner, som stammede fra hashsalg.
Pengene havde manden brugt på at købe de knap fire kilo, som han var i besiddelse af, da han blev stoppet i lufthavnen.

Manden blev dømt for i alt fem overtrædelser af bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Derudover skal han betale sagens omkostninger. Både den tiltalte og politiets anklagemyndighed accepterede dommen.


Grønlands Politi er en selvstændig politikreds i rigsfællesskabet. Politikredsen er organisatorisk placeret under Justitsministeriet.

Politikredsen er opdelt i fire politiregioner, hvor opdelingen af politiet er sammenfaldende med kommunernes grænser og omfatter følgende byer:

  • Politiet i Kujataa dækker Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq.
  • Politiet i Sermersooq dækker Paamiut, Nuuk, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit.
  • Politiet i Qeqqa dækker Maniitsoq, Kangerlussuaq og Sisimiut.
  • Politiet i Qaasuitsoq dækker Aasiaat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Ilulissat, Uummannaq, Upernavik, Pituffik og Qaanaaq.
  • Politimesterembedet, der er placeret i Nuuk, er opdelt i tre søjler: Administrativ, operativ og juridisk. Sidstnævnte er politikredsens anklagemyndighed.

    Derudover udgør redningstjeneste (SAR - Search And Rescue) også et vigtigt element i Grønlands Politis arbejde.

    Læs mere om Grønlands Politi på denne hjemmeside: www.politi.gl

    Følg os på Grønlands Politis facebookside: www.facebook.com/gronlandspoliti

    Grønlands Politis kommunikations- og presserådgiver, Henrik Madsen, kan kontaktes via mail: hma025@politi.dk eller mobiltelefon: (+299) 53 14 48