Region Hovedstaden

Indsatsen over for personer med kronisk sygdom styrkes i Region Hovedstaden

Pressemeddelelse   •   Nov 18, 2010 10:06 CET

Sundhedsvæsnet i hovedstadsområdet opruster indsatsen overfor personer med kronisk sygdom. 18 nye projekter skal sikre bl.a. kompetenceudvikling, patientuddannelse og mere forløbskoordination.

Indsatsen over for personer med kronisk sygdom styrkes i Region Hovedstaden Sundhedsvæsnet i hovedstadsområdet opruster indsatsen overfor personer med kronisk sygdom. 18 nye projekter skal sikre bl.a. kompetenceudvikling, patientuddannelse og mere forløbskoordination.En hverdag med en eller flere sygdomme. Det er en realitet for mere end hver tredje voksne dansker, og dette tal forventes at stige i de kommende år. Gruppen af personer med kronisk sygdom optager flest ressourcer i sundhedsvæsnet. På trods af det, får ikke alle en optimal behandling. Dette ønsker Region Hovedstaden at ændre med det nystartede kronikerprogram. 

Der skal nu sikres gode forløbsprogrammer
- Vi kan ikke blive ved at se til, mens en patientgruppe bliver tabt mellem forskellige stole. Det er helt afgørende, at der er sammenhæng i hjælp og behandling. Derfor skal der nu sikres gode forløbsprogrammer, hvor der fokuseres på samarbejde mellem hospitalerne, de praktiserende læger og kommunerne. Samtidig skal patienterne inddrages mere i egen behandling, siger koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling. 

Det nye kronikerprogram løber fra 2010-2012. Det består af 18 delprojekter og har til formål at støtte op omkring implementeringen af de regionale forløbsprogrammer for kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og type 2 diabetes. Der er endvidere ved at blive udviklet programmer for hjertekarsygdom, muskelskeletlidelser og demens. 

Der bliver samtidig i en række tværgående projekter
Basis i kronikerprogrammet er 11 lokale implementerings- og samarbejdsprojekter. Disse lokale projekter udvikler og udbygger det lokale samarbejde mellem sektorerne om indsatsen i relation til kronisk syge med udgangspunkt i forløbsprogrammerne. Der bliver samtidig i en række tværgående, regionsdækkende projekter udviklet produkter, der understøtter den lokale implementering. Her skal specielt fremhæves patientuddannelsesområdet, det telemedicinske område, elektronisk kommunikation mellem sektorerne og kompetenceudvikling via projektet Fælles Skolebænk. 

Fælles standarder udbredes
På patientuddannelsesområdet udvikles der fælles standarder for det sundhedsfaglige og det pædagogiske indhold af de sygdomsspecifikke patientuddannelser. Inden for det telemedicinske område gennemføres et demonstrationsprojekt af et værktøj, der giver mulighed for at samle og koordinere eksisterende telemedicinske løsninger på tværs af sektorer. I forhold til elektronisk kommunikation bliver MedCom standarder udbredt. Dette skal sikre, at alle sektorer har rettidig og ensartet elektronik information om patientens sygdomsstatus, og at der er ensartede arbejdsgange, så information ikke går tabt mellem sektorerne. 

Målet er at tilbyde den bedst mulige behandling
- Koordination er en meget vigtig del af kronikerprogrammet. Målet for Region Hovedstadens indsats er at tilbyde alle patienter med en kronisk sygdom den bedst mulige behandling, som er koordineret mellem sektorerne. Målet skal nås ved en systematisk og sammenhængende tilrettelæggelse af sundhedsfaglige indsatser baseret på mest mulig viden, siger Svend Hartling. 

Fælles skolebænk i pilottest
Det første projekt, der bliver skudt i gang i kronikerprogrammet, er Fælles skolebænk. Det er et kursusforløb, hvor det sundhedsfaglige personale på hospitalerne, i kommunerne og i almen praksis gennem kompetenceudvikling optimerer en sammenhængende indsats for borgere og patienter, der indgår i et forløbsprogram. De første pilottests holdes i december 2010 og januar 2011 i optageområderne for Herlev og Gentofte hospitaler. 

- Ved at sætte personale fra kommune, almen praksis og hospitalet på en ”fælles skolebænk” vil vi ikke blot styrke den sundhedsfaglige indsats i forhold til bestemte kroniske sygdomme, men ligeledes styrke samarbejdet og kommunikation mellem de forskellige parter i sundhedsvæsenet. Og allervigtigst bidrage til at patienten får en sammenhængende behandling af høj kvalitet, siger vicedirektør på Hillerød Hospital, Bente Ourø Rørth, der er formand for Fælles Skolebænk-projektgruppen.