Wonderfestiwall

Infomøde: Bliv en del af Wonderfestiwall

Pressemeddelelse   •   Mar 27, 2018 06:00 CEST

Wonderfestiwall vokser, og søger derfor nye, unge og engagerede kræfter til forskellige opgaver.

Wonderfestiwall er på udkig efter unge mennesker, som har lyst til at løfte nogle opgaver, store som små, hele året rundt - i alle dele af foreningen. Det kan være alt fra at klippe små facebookfilm til at hjælpe frivilligarrangørerne med at rekruttere frivillige til årets festival. 
Opgaverne er mange, men de er ikke fast defineret. Du kan selv være med til at præge dine opgaver, alt efter hvor dine kompetencer ligger og hvad du kunne tænke dig at lave. Det vigtigste er, at du brænder for at arbejde i én af de skønneste festivaler i Danmark, og ønsker at være med til at løfte den kæmpe opgave det er at stable en musikfestival på benene.

Alle i foreningen arbejder frivilligt, så dette vil selvfølgelig også komme til at være frivilligt arbejde.

Hvis du kunne være interesseret i at høre mere, så mød op til Wonderfestiwalls infomøde på Stâuan i København den 11. april kl. 19:30, hvor alle er velkomne til at møde op.

Wonderfestiwall afholdes den 16. til 19. august 2018 på toppen af klippeøen.

Gæsterne får en uforglemmelig oplevelse krydret med sommeridyl, sild og fede koncerter. Kom, se, lyt og mærk forskellen. Lad de intime rammer og den storslåede musik forføre dig ved Nordbornholm.

- Vi ses på Bornholm!

Besøg os på vores hjemmeside x Facebook x Instagram x Twitter x G+
#wonderfestiwall #wonder18