S. E. Brockhuus A/S

Ingeniørfirma byder åbenhed velkommen

Pressemeddelelse   •   Feb 22, 2011 11:05 CET

Hos det rådgivende ingeniørfirma S. E. Brockhuus A/S var der ingen tvivl, da muligheden for at lægge bygherren vurdering af deres arbejde offentligt frem. Firmaet var med fra dag 1, da Byggeriets Evaluerings Center (BEC) offentliggjorde deres Bygge Rating. 

Ud af de 88 rådgivende ingeniørfirmaer, der er med i evalueringen, har kun få valgt at lægge evalueringen åbent frem. Blandt dem er S. E. Brockhuus A/S: 

-Jeg synes, det er positivt, at der nu kommer åbenhed i byggeriet, siger partner Lis Engquist.

-Hidtil har der slet ikke været nogle kriterier at vælge rådgivere ud fra, og det har været svært for bygherrer at gennemskue branchen. Det tror jeg helt sikkert, de åbne nøgletal kan være med til at ændre. Nøgletallene er et forsøg på at skabe et vurderingsredskab, og vi var aldrig i tvivl om, at vi ville være helt åbne omkring vores arbejde.

Nøgletallenes baggrund

De tilmeldte rådgiverfirmaer bliver vurderet af bygherre 3 gange i løbet af hvert byggeforløb – før starten, midtvejs og efter aflevering. Blandt de evaluerede delopgaver er rådgiverens bidrag til at opnå en miljømæssig fornuftig løsning og hans evne til at styre økonomi og opstille realistiske tidsplaner. Også rådgiverens evne til at sikre høj kvalitet, fornuftig driftsøkonomi samt bidraget til en tilfredsstillende aflevering er vurderet. 

- De spørgsmål, som BEC’s Bygge Rating bygger på, er jo netop de ting, vi som rådgivere gerne vil være kendt for, slår Lis Engquist fast.

- Sådan har vi hos os ageret i 50 år, og områderne ligger som en naturlig del af vores projekteringsforløb. Derfor er vi kun glade for, at alle nu kan få det at vide. Der er bestemt nogle svage punkter i vurderingsformen, og jeg ved, at vores brancheorganisation er i gang med at kigge på udviklingsmuligheder. Men idéen er rigtig, og allerede nu kræves karakterbladet ved prækvalifikation til alle offentligt finansierede byggesager. 

Lis Engquist glæder sig til at følge udviklingen af ordningen og understreger, at det er vigtigt for evalueringsordningens troværdighed, at den er permanent: Har et firma først én gang tilmeldt sig, kan det ikke melde sig fra igen. 

Vedlagt er S. E. Brockhuus A/S’ rådgiverkarakterbog.

Baggrund

Om BEC’s Bygge Rating
Evalueringssystemet har eksisteret i 3 år og er nu offentligt tilgængelig for de firmaer, der vælger det. De deltagende rådgivere og entreprenører evalueres på en karakterskala fra A til E, gående fra ”Meget bedre end gennemsnittet” til ”Meget værre end gennemsnittet”. Bygge Rating bliver opdateret hver gang, et firma får evalueret en ny byggesag, og når gamle evalueringer bliver forældet efter 3 år.
Se også www.byggeevaluering.dk

Om S. E. Brockhuus A/S
S. E. Brockhuus A/S er et rådgivende ingeniørfirma, der yder rådgivning indenfor alle de gængse ingeniørdiscipliner – konstruktion, VVS, ventilation, køling, el og anlæg. Firmaet lægger vægt på at få overblik over alle aspekter af et byggeri ved at være tværfaglige specialister og koble disciplinerne på tværs. På den måde sikrer rådgiverne byggeri af høj kvalitet til fornuftige priser, der samtidig bliver færdigt til tiden og har minimale drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.
Læs mere på www.sebas.dk

http://www.tekstperten.dk

Pressekontakt
Lise Evald Hansen
60681939


S. E. Brockhuus A/S
Herstedvang 2b
2620 Albertslund
Danmark