Frie Skolers Lærerforening

Inklusion på frie grundskoler

Pressemeddelelse   •   Feb 02, 2016 10:08 CET

Replik til samråd om inklusion på de frie grundskoler

Hovedpointer til de hurtige og travle

  • EVA’s rapport siger intet om, hvor der er flest inklusionselever, i folkeskolen eller på de frie grundskoler. Beregninger peger på, at inklusionsgraden er mindst lige så høj på de frie skoler som i folkeskolen.
  • Der er intet overraskende eller kritisabelt i, at 66 procent af lederne på de frie grundskoler har henvist elever med særlige behov til andre tilbud. Kommunerne henviser fem procent af alle kommunale elever til specialklasser og specialskoler. De frie grundskoler har ikke samme mulighed for at tilbyde særlig pædagogisk støtte.
  • Baggrund og uddybning

    EVA’s rapport om inklusionselever på de frie grundskoler har skabt en del debat og udløst et samråd med undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V). Men både debatten og de politiske kommentarer, der har været op til samrådet, bygger på en række misforståelser af og i rapporten.

    1) Flere – blandt andre formanden for Danmarks Lærerforenings skolepolitisk udvalg, Bjørn Hansen – angriber de frie grundskoler for ikke at tage deres del af inklusionseleverne og dermed påføre folkeskolen store udgifter.

    Der er intet belæg for den kritik i EVA’s rapport.

    Rapporten sammenligner ikke antallet af inklusionselever i folkeskolen og de frie grundskoler – blandt andet, fordi der ikke findes tal for, hvor mange inklusionselever der går i folkeskolen (inklusionselever defineres i rapporten som elever med et specialundervisnings- eller pædagogisk støttebehov på under 12 lektioner om ugen).

    Vi ved altså ikke, om der er flere, færre eller lige så mange inklusionselever på de frie skoler som i folkeskolen. En hurtig beregning peger på, at der er omkring 35.000[1] inklusionselever i folkeskolen. Det svarer i givet fald til 6,1 procent af det samlede elevtal i folkeskolen. EVA-rapporten oplyser, at på de frie grundskoler har

    18 procent af skolerne mellem 0 og 5 procent inklusionselever

    44 procent af skolerne mellem 5 og 10 procent inklusionselever

    23 procent af skolerne mellem 10 og 15 procent inklusionselever.

    Det vægtede gennemsnit på de frie grundskoler er 6,625 procent. Hvis tallene og beregningerne holder, er der altså flere inklusionselever på de frie grundskoler end i folkeskolen.

    2) Flere foreningspolitikere og ordførere har på baggrund af rapporten kritiseret, at 66 procent af de frie grundskoler ifølge rapporten har afvist elever. Igen bygger kritikken på en forkert læsning af rapporten.

    EVA spørger skolelederne på de frie grundskoler, om de inden for de sidste to år har afvist en elev med særlige støttebehov. Og 66 procent af lederne svarer bekræftende på det spørgsmål.

    Men som det tydeligt fremgår af rapporten, er det her en anden type elever, EVA spørger ind til. Det er ikke kun inklusionselever, der spørges til. Det er alle typer elever. Altså også elever, som på det kommunale område vil gå i specialklasser eller på specialskoler.

    De frie grundskoler har ikke mulighed for at tilbyde støtte og undervisning i specialklasser og specialundervisning. Derfor vil det også være pædagogisk ansvarligt, at lederne melder pas over for nogle elever. De frie skoler har ganske enkelt ikke de pædagogiske ressourcer, som eleverne bør og skal have. Og eleverne ville også blive afvist af folkeskolen.

    I debatten nævnes det hyppigt, at de frie skoler bare kan afvise elever, mens folkeskolen skal tage alle. Igen skabes der et billede af de frie skoler som et privilegeret reservat uden ressourcesvage elever.

    Men igen: Rapporten siger intet om det. Den indeholder ingen sammenligninger. Og ud fra en almindelig hurtig beregning tyder intet på, at de frie skoler her adskiller sig fra folkeskolen.

    Folkeskolen må ganske rigtig ikke afvise elever. Men folkeskolen henviser mellem fire og fem procent af alle elever til ekskluderende tilbud som specialklasser og specialskoler. Det svarer til 27.000 elever.

    Der findes i dag 1290 folkeskoler i Danmark. Det vil sige, at hver folkeskole i gennemsnit afviser 20 elever – eller to på hver årgang.

    Derfor må man også forvente, at mindst 66 procent af alle skoleledere i folkeskolen vil svare ja til, at de inden for de sidste to år har afvist en elev.

    Hvis I har spørgsmål eller kommentarer, er I meget velkomne til at kontakte

    formand Uffe Rostrup, uro@fsl.dk og +45 51 55 60 61

    kommunikationschef Mikkel Hvid, mhv@fsl.dk og +45 2268 0099

    [1]. Før specialundervisningsreformen var der ifølge www.uvm.dk cirka 37.000 specialundervisningselever i folkeskolen. Da reformen ændrede definitionen, så kun elever med et støttebehov på over 12 lektioner om ugen medregnes, faldt tallet til cirka 1500. Groft sagt kan man gå ud fra, at de godt 35.000 elever, som forsvandt ud af statistikken, er de elever, som har et mindre specialundervisnings- eller støttebehov, og som derfor svarer til EVA’s inklusionsdefinition.

    Frie Skolers Lærerforening blev en realitet 14. marts 2006 efter en fusion mellem Efterskolernes Lærerforening og Frie Grundskolers Lærerforening

    Frie Skolers Lærerforening (FSL) er en fagforening for lærere, børnehaveklasseledere og ledere på frie grundskoler og efterskoler.

    Foreningen varetager de fagpolitiske, uddannelsesmæssige og pædagogiske interesser for ansatte på de cirka 500 frie grundskoler og 250 efterskoler.

    Foreningen organiserer ca. 9.500 medlemmer. FSL's formand er Uffe Rostrup, næstformand er Monica Lendal Jørgensen.