Active Institute

Innovation har fået en kvik lillesøster.

Pressemeddelelse  •  2010-07-30 09:33 CEST

ACTIVE institute ved Århus Universitet udruller i forbindelse med SAP 505 verdensmesterskaberne i sejlads i Århus et live innovation event. Live innovation vil sige, at innovationen foregår på selve eventen. Erfaringen viser, at live innovation giver bedre afkast af investeringer.

De store udviklinger i historien er forekommet, når vi har været truet på livet. Og det er lidt det, som ACTIVE institute oplever i forbindelse med deres live innovation events. 
Rasmus Johnsen fra ACTIVE institute fortæller >>Det lyder basalt. Men det, som live innovation gør, er, at der sættes nogle klare grænser for de enkelte faser. For eksempel kan brainstormfasen i andre innovationsprojekter tage enormt lang tid. Det gør den ikke her, for alle har populært sagt kniven for struben. Det bliver med andre ord resultatorienteret. Og det er noget, som investorer elsker<<

Live innovation har en klar deadline, som er selve eventen. Der er fyldt med tilskuere og pressefolk, og alene det at flytte innovationen ud af lukkede kontormiljøer og tæt på folk gør, at alle præsterer deres maksimale.

Sidste gang ACTIVE institute udrullede et live innovation event var i forbindelse med Dana Cup. Næste gang bliver til U21 VM. Denne gang er verdensmesterskaberne i SAP 505.

Ved SAP 505 verdensmesterskaberne er det overordnede mål at bruge sociale medier til at gøre en svært tilgængelig sportsgren mere publikumsvenlig. Tilskuere til sejlsportsstævner er vant til blot at se bådene på afstand. Nu får de live adgang til begivenhederne – blandt andet med bistand fra en af verdens største it-virksomheder, SAP, der også er hovedsponsor for SAP 505 verdensmesterskabet.

“SAP 505 verdensmesterskabet er et af de mest konkurrenceprægede sejlsportsevents, der findes, og jeg er stolt over, at SAP teknologi vil være med om bord og være med til at  skabe en spændende oplevelse for både tilskuere og sejlere,” siger danske Jim Hagemann Snabe, der er co-CEO for SAP AG og fortsætter: ”Vores SAP Business Objects produkter vil under sejladsen levere realtidsanalyser af konkurrencen, og gøre det muligt for sejlerne løbende  at evaluere og optimere deres strategi inden den næste runde i konkurrencen sættes igang. På den måde giver SAP udøverne nye værktøjer til at forbedre kapsejladsen.

SAP 505 verdensmesterskaberne afholdes den 30. juli - 5. august 2010 i Århus. For yderligere information kontakt Rasmus Johnsen på telefon 50 94 43 98 og mail rj@activeinstitute.dk

Om ACTIVE institute

ACTIVE institute er en erhvervsdrivende forening v. Århus Universitet.

ACTIVE institute skal løfte dansk viden om sport og fysisk aktivitet som forsknings- og forretningsmæssigt potentiale op på et internationalt anerkendt niveau.
Vores opgave er at skabe innovation. Det gør vi ved at samle virksomheder, organisationer, offentlige institutioner og forskning om konkrete projekter. I den forbindelse fungerer vi som rådgivere og katalysator for samarbejde og videndeling.

Om Social in 3D

Social in 3D er et innovationsprojekt, der nytænker dækning og formidling af svært tilgængelige sportsgrene. Verdenspremieren for Social in 3D sker i forbindelse med verdensmesterskabet for 505-joller, SAP 505 VM, som afholdes i Århus fra d. 30. juli til d. 5. august 2010.

Social in 3D gør det muligt for det fremmødte publikum at følge 505 jollerne med live-tracking i et miljø svarende til det, der kendes fra Google Earth og Bing Maps. På land vil tilskuere således på storskærme kunne følge med i et transmitteret 3D miljø af sejladsen og få førstehåndsinformationer omkring begivenhederne på vandet. Under sejladsen vil to mobiljournalister sørge for, at publikum får de seneste udviklinger gennem billeder uploaded via Flickr og beskeder uploaded via Twitter. Som noget helt nyt vil publikum også kunne følge aktiviteten om bord på tre udvalgte joller. Social in 3D muliggør dertil at publikum på storskærme vil kunne zoome ind på udvalgte både, og se dem fra forskellige vinkler. Hidtil har man kun kunne følge dette ved hjælp af kikkerter eller fra både på vandet. Så alt i alt vil Social in 3D bringe publikum tættere på intensiteten på vandet.

Om SAP 505 World Championship

Sejladserne vil foregå fra Kaløvig Bådelaug i perioden 26. juli til 5. august 2010, og der forventes omkring 125-130 besætninger i den populære klasse. En klasse der tidligere blandt andet har talt en af Danmarks mest kendte sportsudøvere gennem tiden - Paul Elvstrøm - som dobbelt verdensmester.
Sejlerne kommer til at stå over for en sejlsportsmæssig maraton - idet der bliver intet mindre end 9 sejldage og kun to hviledage. De første 6 dage bliver et "præ-VM", der også kommer til at tælle som åbne, danske mesterskaber, hvorefter selve afviklingen af verdensmesterskaberne vil finde sted.

You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.