Semler Holding

Insekter varsler gennembrud for augmented reality i Danmark

Pressemeddelelse   •   Feb 16, 2011 11:01 CET

Et helt nyt begreb rammer danskerne i dag. I 2010 var ’applikationer’ det nye ord, vi skulle lære, men nu varsler bilmærket SEAT med en myg, en orm og en målerlarve, et helt nyt begreb: Augmented reality.

Se her eksempel på, hvad det er, og hvordan det virker: http://www.youtube.com/watch?v=zKLuxcuST_I

I 2010 blev ord som ’smartphone’ og ’applikationer’ allemandseje. Og nu tyder meget på, at den teknologiske udvikling i 2011 vil banke på i vores danske hverdag med et nyt begreb, vi skal lære: Augmented reality. Bilmærket SEAT placerer i disse uger tre insekter hos sine 24 forhandlere og lokalt i byerne. De tre løjerlige insekter, som også kan ses i reklamer på tv,
optræder som 3D animationer gennem dit kamera på din telefon.

SEAT de første i Danmark
Fra i dag kan danskerne – bevæbnet med en smartphone – gå på jagt efter tre animerede insekter: En spansk flue ved navn Pablo, en tysk målerlarve ved navn Fritz og en dansk myg ved navn Knud. Dele af universet er i augmented reality, hvor de animerede insekter placeres i gadebilledet, uden at det kan ses med det blotte øje. Kun gennem din smartphone kan du se det. Augmented reality er en kombination af den virkelige verden og en virtuel virkelig, hvor computergrafik er blevet blandet ind i den virkelige realtid.

- Det her er helt nyt i Danmark, og vi er stolte af at være de første, der vover augmented reality i Danmark. Vi bruger det som en del af et større reklame-univers, og efter selv at have set ting og sager placeret i den virkelige verden gennem min egen telefon, er jeg sikker på, at der kommer mere af det. Augmented reality giver nogle spændende muligheder for at involvere vores kunder på måder, jeg ikke har set i Danmark før, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør for SEAT i Danmark.

Tænd, find og vind
SEAT’s kampagne er et integreret reklame-univers, hvor de tre animerede insekter dukker op på tv, net, mobil og ikke mindst i gadebilledet. De sjove insekter vil også dukke op hos SEAT’s 24 forhandlere. Kampagnen gør brug af nye måder at kommunikere på, og SEAT er spændt på at se, hvordan danskerne tager imod den nye kampagne, der også indeholder en konkurrence med et rejsegavekort til en værdi af 10.000 kr. på højkant.

Sådan prøver du augmented reality

  • Alle med en Android eller en iPhone kan deltage ved at hente applikationen SEAT CHASE på Android Market eller App Store. Du kan også se mere eller hente den på seatchase.dk.
  • Det gælder om at finde et af insekterne. Når du er 10 meter eller tættere på et af insekterne, trykker du på insektet på skærmen, og du deltager dermed i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort til en værdi af 10.000 kr.
  • Mobiltelefonen tager samtidig et billede af insektet i den virkelige verden, der gemmes i telefonen og som kan deles på Facebook
  • Der er mulighed for at tage sjove billeder af dine venner sammen med insekterne i den virkelige verden og senere ’tagge’ dine venner på Facebook.

Konkurrencen kører fra i dag og frem til d. 7. marts.