Pinotex

Inspiration til hus, have og hygge med PINOTEX

Pressemeddelelse   •   Apr 25, 2017 15:13 CEST

Igennem de seneste år er haven blevet danskernes nye dagligstue – i hvert fald i sommerhalvåret. Vi bruger derfor flere og flere ressourcer på at skabe et fantastisk udemiljø med elementer, der er stilrene, enkle og hjemmelavede – gerne i træ. Og med de rette træbeskyttelsesprodukter kan du både give udemiljøet et personligt touch og forlænge træets holdbarhed betydeligt.

Hele tendensen med at skabe kreative og ikke mindst farverige udemiljøer harmonerer perfekt med vores mange forskellige træbeskyttelsesprodukter, så derfor vil vi både hjælpe inspirationen lidt på vej og samtidig give vores kunder den bedst mulige viden om træbeskyttelse, siger Christian Pallesen, Nordisk Senior Brand Manager hos AkzoNobel.

Pergolaen – en skyggefuld oase

En af tendenserne for 2017 er, at den klassiske pergola er tilbage. Måske er det fordi, det er en af de mere enkle måder at skabe et skyggefuldt fristed i haven på. Med sin simple konstruktion er den nem og overskuelig at opføre for de fleste – både som fritstående eller i forbindelse med huset. Pergolaen er med til at forlænge udesæsonen og der er masser af muligheder for at sætte sit helt eget personlige præg på den – både ved hjælp af farver og kontrastfarver, men også ved hjælp af beplantning, sejldug, møbler og tilbehør.

Mal pergolaen med Pinotex Superdec, som er velegnet til selv de mest dramatiske farveskift og få samtidig en overflade, der giver op til 14 års holdbarhed.

Rustikke, farverige loungemøbler

En anden af tidens tendenser er at bygge ting, der kan holde i mange år – derfor giver vi vores kunder ”opskriften” på en række stilrene loungemøbler til haven. Fællesnævneren for liggestolen, havebordet og havestolen er soliditet og enkelhed – både stilmæssigt og konstruktivt. Møblerne kan bygges af enten nyt træ eller genbrugstræ.

Ny, frisk farvekollektion

Tiden, hvor træbeskyttelse kun var en praktisk funktion er for længst forbi. Pinotex Dør- & Vinduesmaling er for eksempel perfekt til at give loungemøblerne et langt og farverigt liv. Dør- & Vinduesmaling er samtidig meget let at arbejde med og her i foråret udvides farvekollektionen ”Creative Garden” desuden med 8 nye tidstypiske farver under fællesnævnerne synlighed, varme og intensitet. Naturligvis kan Dør- & Vinduesmaling blandes i tusindvis af andre nuancer. Pinotex Dør- og Vinduesmaling er miljømærket med Svanemærket.

Find mere infomation på http://www.pinotex.dk/creative-garden-2017/

Længere liv til træterrassen

Med Pinotex-produktet Terrasseolie Plus, der er beregnet til trykimprægneret træ udendørs, kan du også opfriske terrassen og forlænge træværkets holdbarhed. Terrasseolie Plus er vandafvisende og medvirker til, at træet ikke sprækker eller bliver nedbrudt. En ekstra fordel ved Terrasseolie Plus er, at den desuden indeholder ekstra UV-beskyttelse, samt at du kan vælge at pigmentere den i flere nuancer for at få en endnu længere holdbarhed.

Ny kulør på facaden?

Nogle gange skal der mere end et skønt udemiljø til at skabe fornyelse – det kunne eksempelvis være hele huset, der trænger til en ny farve. Pinotex Ultradec har selvrengørende egenskaber og holder i op til 16 år.
Vejledende priser

Pinotex Terrasseolie Plus: 2,5 l DKK 499 / 5 l DKK 699, Pinotex Dør- & Vinduesmaling: 1 l DKK 339 / 2,5 l DKK 599. Pinotex Ultradec: 5 l DKK 1099. Pinotex Superdec: 5 l DKK 999.

Produkterne forhandles i byggemarkeder.

Du finder nærmeste forhandler på: http://www.pinotex.dk/om-pinotex/find-butik/

For yderligere information venligst kontakt: Linea Hertzberg, Trade Marketing Coordinator, Pinotex Danmark.

Tlf.: +45 61189579, e-mail: linea.hertzberg@akzonobel.com

Pinotex er et af de mest kendte varemærker når det handler om træbeskyttelse i Danmark. Pinotex er fra en tid, som vi tænker på som de gode gamle dage, hvor ting blev skabt til at leve længe. Pinotex er træbeskyttelse med dokumenteret holdbarhed i al slags vind og vejr. Sådan har det været siden 1959.

Den moderne træbeskyttelse var født, og inden længe blev Pinotex anerkendt som den regnvejrssikre træbeskyttelse. Tilmed kunne Pinotex fås i fire farver, hvilket var helt enestående på markedet dengang.

I 1978-1979 blev industrien i Danmark opmærksom på fordelene ved at anvende Pinotex, f.eks. valgte store vinduesfirmaer Pinotex som leverandør af træbeskyttelse til deres produkter.

I 1982 blev Pinotex Superdec udviklet og skabte for alvor et marked for heldækkende træbeskyttelse, Pinotex Superdec kan tones i mange tusinde farver.

Pinotex træbeskyttelse giver optimal beskyttelse mod sol, vind, fugt, råd- og svampeangreb.