Københavns Lufthavne A/S

Irske Aer Lingus er tilbage i CPH

Pressemeddelelse   •   Jul 09, 2012 11:30 CEST

Danske og irske turister får nu endnu bedre muligheder for at besøge hinanden. Irske Aer Lingus vender tilbage til København og åbner en daglige rute fra CPH til Dublin.

Irske Aer Lingus melder sig igen på startbanen i København og åbner til oktober en daglig direkte rute til Dublin. Ruten flyves allerede af SAS og Norwegian.

Så med Aer Lingus får danske rejsende nu endnu flere valgmuligheder. Selskabet vil flyve om aftenen – fra København klokken 20:20 og fra Dublin klokken 16:30. Det vil give danske og irske forretningsrejsende mulighed for at hel arbejdsdag med blot en enkelt overnatning.

”Og så har Aer Lingus som Irlands nationale flyselskab rigtig god mulighed for at bringe flere irske turister til København og Danmark, og det ser vi meget frem til,” siger Københavns Lufthavns salgs- og markedsdirektør Carsten Nørland.

En "Value Carrier"
Aer Lingus har netop annonceret en række nye rute fra Dublin til europæiske storbyer – heriblandt København. Selskabets kommunikationsdirektør, Declan Kearney, siger:

"Ruterne støtter Aer Lingus 'strategi om at skabe bedre rejsemuligheder for vores irske kunder med over 1.100 afgange om ugen til og fra Irland. Desuden er det vores fortsatte fokus at støtte væksten i inbound turisme og business til Irland,” siger Declad Kearney.

Aer Lingus forlod i 2007 Oneworld Alliancen, der tæller selskaber som med British Airways og American Airlines.  Aer Lingus definerer i dag sig selv om en ”value carrier”, der placerer sig mellem lavprisselskaberne og traditionelle netværksselskaber.

Fakta
• Aer Lingus blev dannet i 1936 og er Irlands nationale flyselskab.
• 4.000 ansatte, 46 fly, 80 destinationer
• Selskabet er privatiseret. Staten ejer fortsat 25 pct.
• Den irske lavprisgigant Ryanair ejer knap 30 pct. af aktierne og har foreløbig tre gange forsøgt at erhverve aktiemajoriteten i Aer Lingus