Ministeriet for Børn og Undervisning

It på uddannelsesinstitutioner skal ledes visionært

Pressemeddelelse   •   Okt 08, 2010 10:42 CEST

En mobiltelefon kan man ikke kun ringe med. Man kan blandt andet også tage billeder med den, gå på internettet med den og finde vej med den. Mobiltelefonen er et eksempel på, at it er et komplekst område. Et område i konstant forandring. Og et område, som skal ledes visionært. Det mener Mads Bo-Kristensen, Undervisningsministeriets nuværende stafetholder.

”Mange lærere og undervisere savner visioner og strategier for brugen af it på deres uddannelsessted. Der er ofte en åbenlys modsætning mellem ledelsens visioner om pædagogiske forandringer gennem it og de handlinger, ledelsen foretager for at realisere dem,” skriver Mads Bo-Kristensen i sin stafet.

Tre centrale udfordringer

For ledelserne på uddannelsesinstitutionerne er der ifølge Mads Bo-Kristensen tre store, centrale udfordringer i forbindelse med it som en del af den pædagogiske praksis:

  • It-anvendelse
  • It-kultur
  • It-kompleksitet.

”Hvis disse tre områder rammesættes og ledes visionært, er der gode chancer for, at it kan blive en integreret del af pædagogisk praksis,” skriver stafetholderen.

Mads Bo-Kristensen har overtaget stafetten fra Bente Meyer, ph.d. på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole – Aarhus Universitet, med spørgsmålet: ”Hvad skal der til, for at it kan blive en del af pædagogisk praksis – og fastholdt i praksis?”

Læs de tidligere stafetbidrag i Undervisningsministeriets stafet.

DelTil topSidst opdateret:  08.10.2010

Kontakt

Maria Bernhard
Kommunikations-medarbejder
maber3@uvm.dk
Tlf. 3392 5045

Hvis it skal integreres i den pædagogiske praksis på landets uddannelsesinstitutioner, kræver det visionære ledere. Det mener Mads Bo-Kristensen, specialkonsulent ved Videnscenter for Integration i Vejle i Undervisningsministeriets stafet.