Bella Vista A/S

Juleønsker og nytårshår

Pressemeddelelse   •   Nov 11, 2010 11:13 CET

Traditionernes måned nærmer sig med hastige skridt, og inden længe går hverdagen op i brændte mandler, diverse arrangementer og hektisk handel.
Men midt i al ræset skal vi også huske at shine manken op til jul og nytår, eller måske tilføje ønskesedlen et par lækre hårprodukter - og netop her er Schwarzkopf Professional på banen med fantastiske stylingprodukter.

Med den populære OSiS-serie byder Schwarzkopf på professionel styling med mulighed for at fremtrylle dit eget unikke look. Du opnår maksimal volume, struktur og kontrol, og stærk holdbarhed.

Start med Body Me, et produkt til føntørring, hvor du får muligheden for at tilføre din frisure masser af fylde. Benyt dernæst Dust It til at personliggøre. Har du endnu ikke haft fornøjelsen af at prøve bestselleren Dust It, så benyt muligheden nu for at prøve denne stylingpudder til både kort og langt hår. Den er nem at benytte, giver en fantastisk volume og et vedvarende hold. Sidst men ikke mindst, kan du fastholde dit look med Freeze, en hårspray med stærkt hold.
Schwarzkopf tør altså godt love at håret stadig sidder, selv efter 117 runder om juletræet eller efter en heftig nytårsfest.

OSiS forhandles af Schwarzkopf Professional-frisører landet over.

Kontakt Bella Vista på tlf. 86 80 48 11 for yderligere information.

OSiS Body Me
150 ml vejl. udsalgspris kr. 149,-

OSiS Dust It
10 g vejl. udsalgspris kr. 149,-

OSiS Freeze
300 ml vejl. udsalgspris kr. 149,-

http://www.bella-vista.dk

Pressekontakt
Dorte Kirkegaard
86 80 48 11 


Bella Vista A/S
Hårup Bygade 19-21
8600 Silkeborg
Danmark