Region Hovedstaden

Kim Høgh bliver ny koncerndirektør

Pressemeddelelse   •   Sep 22, 2010 11:03 CEST

Ansvarsområderne er forskning, trafik, kultur, uddannelse og regionens erhvervsindsats.

Tiltræder 1. december
Den 1. december tiltræder den 54-årige Kim Høgh som ny koncerndirektør i Region Hovedstaden. Høgh er cand.mag. fra KU, Master of Public Administration fra CBS og har gennemført Executive Management Programme på INSEAD. 


Regional udvikling som ansvarsområde
Høghs ansvarsområde kommer til at omfatte regionale udviklingsopgaver inden for så forskellige områder som forskning og uddannelse, miljø, trafik, kultur og regionens erhvervsrettede indsats. 

Relevante erfaring fra direktørjob i forskerpark
Kim Høgh kommer fra en stilling som administrerende direktør i forskerparken Scion DTU, hvor han i de seneste fem år har beskæftiget sig med felterne erhverv, uddannelse, innovation og forskning både internationalt, regionalt og lokalt. 

Chef- og direktør-erfaring fra den kommunale verden
Kim Høgh har desuden erfaring fra den kommunale sektor. Blandt andet som udviklingschef i Københavns Kommune, direktør i Hørsholm Kommune, og fra 2002 til 2006 var han kommunaldirektør i Birkerød Kommune. 

Høje målsætninger kræver innovativ opgaveløsning
Høgh ser frem til de nye udfordringer i Region Hovedstaden: 

- Regionens regionale udviklingsplan sætter overliggeren højt. Eksempelvis forudsætter udviklingsmulighederne på trafikområdet, det kommende hospitalsbyggeri, samspillet på uddannelsesområderne og målsætningen om Øresund som klimaregion en klar innovativ tilgang til opgaveløsningen, siger Kim Høgh og fortsætter: 

Samspil skal sikre den nødvendige dynamik
- De resultater, som vi skal nå, kræver et klart innovativt samspil mellem regionens excellente forskning, stærke erhvervsmiljø, målrettede regionsråd og kyndige administration. Det er præcis i den arena jeg ønsker at bidrage til at etablere den fremadrettethed og dynamik, som vi har og får brug for. 


Yderligere oplysninger: 

  • Kim Høgh, kommende koncerndirektør i Region Hovedstaden, tlf. 20 70 10 30
  • Pressevagten, Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88