Dagrofa

KIWI laver grillguide til de sunde varer

Pressemeddelelse   •   Maj 19, 2016 08:00 CEST

Foråret trænger sig på, og grillsæsonen står for alvor for døren. I den anledning udgiver discountkæden KIWI nu en alternativ grillguide, som sætter de sundere alternativer og det lækre tilbehør til grillen i centrum.

”Vi vil gerne gøre de sunde varer endnu mere tilgængelige for forbrugerne. Derfor synes vi, at det er god omtanke også at prøve at inspirere vores kunder med en lidt frisk og alternativ tilgang til grillen. Det er ikke fordi, der er noget galt med de gode pølser eller grillbøffen, men faktisk er der rigtig stor efterspørgsel på inspiration til alt det, som du kan grille ved siden af klassikerne. Det er det, som vi sammen med Pia Thau nu kommer med en fortolkning af”, siger Carsten Hansen, kædedirektør i KIWI.

Guiden til grønt og frugt på grillen er nemlig udviklet i samarbejde med ernæringsrådgiveren Pia Thau.Den indeholder 17 alternative og velsmagende opskrifter. For eksempel ingefærmarineret majskolbe, sommergrød på grillen og grillet pæretrifli.

”Det har været spændende at få chancen for at vise danskerne, at grillmad også er sund mad. KIWI er rigtig langt fremme for at sikre, at alle har råd til de sunde valg i hverdagen. Og det at vi sammen forhåbentlig kan give danskerne ny inspiration til grillen i år er positivt og sjovt. Det handler om at finde en balance mellem hverdag og weekend. De mange skønne, grillede grøntsager, som vi giver vores bud på, gør det helt ok også at lange bøffer og pølser på grillen i ny og næ”, siger Pia Thau.

KIWIs fokus på sundhed betyder, at kæden har markedets laveste priser på frugt og grønt for alle, der handler med kædens fordelskort, KIWIkort. Kortet giver nemlig fast 20 procent rabat på hele det store udbud af grøntsager og frugt. Grillguiden fra KIWI kan hentes på kiwi.dk og Facebook, hvor ”venner” kan se frem til endnu flere spændende sommeropskrifter. Se mere på www.facebook.com/kiwidanmark

Yderligere information

Kontakt kædedirektør i KIWI, Carsten Hansen, e-mail carsten.hansen@kiwi.dk

Om KIWI

KIWI er danskernes nye, lokale discountbutik. I dag findes 96 KIWI discountbutikker i Danmark – herunder Danmarks største discountbutikker med bl.a. KIWI Bøsbrovej i Randers. KIWI er den førende discountkæde, når det kommer til energi- og miljøvenlige butikker, og fik som den første discountkæde i Danmark Svanemærkede butikker. De første butikker åbnede i 2008 i Jylland og på Fyn. Virksomheden er ejet af Dagrofa og beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere i Danmark. Som et særligt tilbud i discountmarkedet har KIWI et fordelsprogram med KIWIkort. Læs mere: www.kiwi.dk

Dagrofa koncernen omsætter for ca. 20 milliarder om året og beskæftiger ca. 7.000 ansatte. Koncernen består i dag af profilhusene MENY, KIWI, SPAR, Min Købmand, Let-Køb samt Foodservice Danmark og Dagrofa Logistik.