Falk Lauritsen Rejser

Køtilbud: Trodser vinterkulde for at få sol og varme

Pressemeddelelse   •   Okt 26, 2012 11:08 CEST

Siden 1967 har Familien Falk Lauritsen fløjet danskere på ferie sydpå. Det blev fredag markeret med køtilbud til de morgenfriske. 20 solsikre rejser blev givet væk for 767 kr., og både kaffe, rundstykker og gammel dansk blev varmt modtaget, da det blev serveret inden salget gik løs kl. 9.

Tenerife, Hurghada, Alanya, Mallorca, Rhodos eller Kreta? Der var næsten frit valg på alle hylder, da Falk Lauritsen Rejser fredag morgen kl. 9 inviterede til køtilbud uden for butikken i Søndergade i Herning.

Mere end 20 forventningsfulde kunder fra bl.a. Hirtshals, Snejbjerg, Brørup og Ørre stod i kø allerede ved åbningstid, og flere kom løbende til.

Stemningen var rigtig god til trods for en råkold nat og morgen, og den blev ikke dårligere af at direktør Søren Falk Lauritsen skænkede en lille én til de forfrosne gæster.

En nat i kulden i bytte for en uge i solen
Allerede ved lukketid aftenen før havde de første sol- og oplevelseshungerende midtjyder trodset den nærmest arktiske kulde og slået lejr foran butikken. For blot 767 kr. kunne de sikre sig en tur til Egypten, Tyrkiet eller en af de populære ferieøer i Spanien og Grækenland.

Blandt de heldige – og stædige – var Maibritt Mayhoff fra Hammerum og Birgitte Friis Larsen fra Ikast. De havde medbragt madras og sovepose for at sikre sig en tur til Alanya. Og det var heldigvis ikke forgæves.

For tredje gang til Hurghada
Det var det heller for Regitze fra Mariager, som også havde taget opstilling foran butikken allerede torsdag aften. Regitze stod i kø for at komme til et af sine absolutte yndlingsrejsemål, Hurghada – for tredje gang.

Thomas, der havde taget turen fra Randers, har tidligere prøvet at stå i kø til rejser hos Falk Lauritsen, men han har til gengæld aldrig været på Kreta. Det kommer han nu.

En glad direktør
Det var også en glad direktør for Falk Lauritsen Rejser, der mødte på arbejde i morges:

”Det var en helt fantastisk oplevelse at se de mange mennesker, som på trods af at de havde frosset hele natten, var i strålende humør. Ja, det lød nærmest som om, at de havde holdt en lille fest, og så havde de fordelt rejserne fint og sympatisk imellem sig med numre, efterhånden som de havde stillet sig i kø”, fortæller Søren Falk Lauritsen og afslutter:

”Vores event her har været så stor en succes at vi bestemt vil gøre noget lignende igen.”

For yderligere informationer kontakt Søren Falk Lauritsen på 2128 5433

Falk Lauritsen Rejser har rødder tilbage til 1967, hvor familien Falk Lauritsen for første gang sendte feriegæster til den spanske ferieø Mallorca. I 2011 og 2012 er Falk Lauritsen blevet kåret til Danmarks bedste charterbureau. I 2012 forventer selskabet at sende ca. 90.000 danskere syd på til sol- og badeferie.