Eniro Danmark

Kom helt tæt på PostNord Danmark Rundt med Krak

Pressemeddelelse   •   Jul 14, 2016 07:00 CEST

Er du til en dramatisk spurtafslutning på Frederiksberg Allé? Vil du stå på toppen, når rytterne kæmper for at overvinde de 21% op ad Kiddesvej-stigningen på kongeetapen i Vejle? Eller måske vil du hellere følge favoritterne på den teknisk svære 2. etape, der starter på Rømø og har opløb ved Dybbøl Mølle? Danmarks mest brugte lokale søgetjeneste, Krak, giver igen i år de 500.000 cykelglade tilskuere et overblik over alle lokale detaljer på løbets fem etaper.

”Hvert år tiltrækker PostNord Danmark Rundt cykelglade og nysgerrige danskere i alle aldre og over hele landet. Derfor giver Krak igen i år danskerne en hjælpende hånd til at få overblik over etaperne, så de nemt kan udpege de steder, hvor de bl.a. kan opleve cykelstjerner som Michael Valgren, Magnus Cort, Lars Boom, Daniele Bennati og Moreno Hofland,” siger Kristoffer Apollo, kommunikationschef i Eniro Danmark, der står bag Krak.

Hos PostNord Danmark Rundt glæder man sig også til at byde velkommen til både stjerner og tilskuere. Løbsdirektør Jesper Worre fortæller:

”PostNord Danmark Rundt er sommerens største danske sportsbegivenhed, og vi forventer igen at kunne præsentere masser af store cykelnavne for de mere end 500.000 tilskuere, der traditionelt møder frem. Vi tror og håber, at Kraks kort kan hjælpe endnu flere til at finde den perfekte plads i vejkanten, og vi forventer endnu større interesse for løbet i år, hvor DR sender live-tv fra alle etaper.”

Sådan ser du PostNord Danmark Rundt på Krak.dk:

  • Gå ind på http://postnorddanmarkrundt.krak.dk.
  • Her får du nu et danmarkskort med de fem etaper, hvor du kan klikke dig ind på hver enkelt etape, zoome ind og ud og se ruten i detaljer.
  • Du kan se ruten på både almindeligt kort og på luftfotos, der kan zoomes ind til de helt præcise detaljer.

Fakta om PostNord Danmark Rundt-ruten 2016
27. juli, 1. etape: Herning-Esbjerg, 200 km
28. juli, 2. etape: Rømø-Sønderborg, 180 km
29. juli, 3. etape: Aabenraa-Vejle, 175 km
30. juli, 4. etape: Nyborg (enkeltstart), 20 km
31. juli, 5. etape: Karrebæksminde-Frederiksberg, 175 km
Samlet distance 750 km

For mere information om Krak og PostNord Danmark Rundt-ruten:
Kristoffer Apollo, kommunikationschef, Eniro Danmark, tlf. 27 90 31 02, kristoffer.apollo@eniro.com
Jesper Worre, løbsdirektør, PostNord Danmark Rundt, tlf. 20 11 08 78, jesper.worre@dcu-cykling.dk

Om Eniro
Eniro er en førende søgevirksomhed for personer og virksomheder i Norden. Med kvalitetssikret indhold og en uovertruffen brugeroplevelse inspirerer Eniro til lokale opdagelser og bidrager til et levende lokalområde. Eniros indhold er tilgængeligt gennem internet- og mobiltjenester, trykte vejvisere samt nummeroplysnings- og sms-tjenester. I Danmark udgiver Eniro bl.a. online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. Eniro-koncernen har ca. 1.900 ansatte i Sverige, Norge, Danmark, Polen og Finland. Virksomheden er noteret på Nasdaq OMX Stockholm [ENRO] og har hovedkontor i Stockholm. Læs mere om Eniro på www.enirogroup.com.