SE

Kom med til Stofa Cup på Blue Water Arena

Pressemeddelelse   •   Aug 13, 2015 06:44 CEST

Lørdag 15. august kl. 10.00 er der Stofa Cup på Blue Water Arena i Esbjerg. Oplev og støt de 300 spillere i alderen 5-10 år på grønsværen. Stofa Cup er åben og gratis for alle. Nogle heldige gæster løber endda fra stadion med gratis strøm og tv i et år.

Stofa Cup er et 3-mandsstævne for U5-U9 spillere. Der er 60 hold tilmeldt til Stofa Cup, og det svarer til godt 300 børn i alderen 5 til 10 år. Alle er velkomne til at følge med fra tribunen hele dagen, når de små spillere prøver hvordan det er at spille på den rigtige grønsvær sammen med en række superligaspillere fra EFB.

Oplevelser for store og små

På pladsen foran Blue Water Arena vil der være boder, hvor man kan vinde et års forbrug af strøm, en tur i en Tesla eller et års forbrug af tv, bredbånd og telefoni fra Stofa.

Der vil også være gratis forlystelser for børn alderen 5-10 år, blandt andet kan man opleve den professionelle football-freestyler Michael Toft kl. 11.00 til 12.00.

Stofa cup arrangementet er åbent for alle, der er salg af vand og pølser på stadion, så kom og støt op om lokalsporten lørdag 15. august, kl. 10.00- 14.00.

For mere information:

Christine Bendixen, Sponsorchef, SE, 4029 6117,

chbe@se.dk

SE er en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til vores over 650.000 kunder. SE-koncernen har sine rødder i Syddanmark, men vores ca. 1.400 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi stræber hver dag efter at styrke vores forretning, uanset hvor mulighederne måtte opstå.

SE er et andelsselskab, som gør en dyd ud af at geninvestere vores overskud i det samfund, som vi er en del af. Vores ambition er at blive den mest værdiskabende aktør i den danske energi- og telesektor, og vi kæmper for at bidrage til et bæredygtigt vidensamfund. Vi har bl.a. investeret massivt i lynhurtigt fiberbredbånd til Syd- og Sønderjylland samt et topmoderne el-net. SE er en de aktører i Danmark, der realiserer flest energibesparelser, og sammen med PFA Pension er vi Danmarks største operatør af landbaserede vindmøller.

SE vil være udfordreren, der stiller sig på kunderens side i kampen for bedre kundeservice, stærkere produkter og konkurrencedygtige priser. Vores engagement tager afsæt i værdierne åbenhed, nærhed, mod og bæredygtighed. Vores virksomhedskultur bryder med vanetænkning, og vi er faste i troen på, at vi kan påvirke de markeder, som SE befinder sig i, og at vi kan medvirke til at trække samfundet i positiv retning.

Læs meget mere om SE på www.se.dk