Kuwait Petroleum (Danmark) A/S

KommunikationsGruppen - Q8 lader gaver og amoriner sværme på Valentinsdag

Pressemeddelelse   •   Feb 09, 2011 09:45 CET

14. februar er dagen, hvor man gør og giver lidt ekstra til sin hjertens kær. I Q8s butikker landet over er man klar til et stort rykind i anledning af Valentinsdag: Gaveideer til hende, til ham og til dem begge

Ifølge legenden kom den kristne præst Valentinus gruelig galt afsted i det gamle Rom, da han ikke kunne enes med kejser Claudius, der sendte præsten i fængsel og fik ham eksekuteret. Inden da havde Valentinus gjort en masse gode ting for folk og bl.a. helbredt en blind pige. Derfor blev han senere erklæret helgen og siden brugt som et romantisk symbol for mennesker, der gør og giver noget ekstra til deres hjertes udkårne.

I dag fejres Valentinsdag overalt i verden. Måske allermest i USA, hvor det er en officiel fridag. Men i hastigt voksende grad også i Danmark, hvor den 14. februar bruges som årets tredje store gavedag efter fødselsdag og jul.

Hos Q8 er der traditionelt stort rykind på Valentinsdag. Rigtigt mange kunder skal nemlig nå at købe en gave med hjem til konen, kæresten, manden eller måske en gave til hinanden, som begge har glæde af.

"Valentinsdag ser vi frem til hvert år. Efter en lang og kold januar, og i midten af en sædvanligvis grå og trist februar, har de fleste mennesker behov for lidt forkælelse, varme, opmærksomhed og glade farver. Hos Q8 er der Valentins-gaveideer til snart sagt alle," siger kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff fra Q8.

Kærlighedsgaver til hende
Q8 har fået ny blomsterleverandør siden nytår. Det betyder, at Q8s i alt 171 servicestationer landet over nu kan tilbyde et større og bedre udvalg af blomster end nogensinde før.

Q8 har både blomster i buketter, kurve og afskårne. Blomsterne følger årstiderne, og der er lagt vægt på høj kvalitet og fornuftige priser.

Den høje kvalitet går naturligvis igen i Q8s udvalg af chokolader og andet sødt til ganen. I anledning af Valentinsdag har Q8 i år bl.a. store chokoladeæsker som Lilla Bogø og Anthon Berg Guldæske.

Våde gaver til ham
Når det drejer sig om gaver til den mandlige kæreste, foreslår Q8 at kigge på butikkernes udvalg af gode vine.  Der er mange forskellige, og i udvalgte Q8-butikker kan man tilmed købe luksusvine som f.eks. Amarone eller Barolo.

Måske knap så romantisk, men sikkert modtaget med glæde af mange bilentusiaster er gavekort - f.eks. til en eller flere Guld- og Platin-vaske i Q8s moderne bilvaskeanlæg.

På Valentins-ferie sammen
Det seneste nye tiltag på Q8s servicestationer er kør-selv-ferier - typisk to-tre dages ture. Det er oplagte gaver, når to gerne vil give hinanden en lille Valentins-ferie.

Rejsemålene er gode hoteller i Danmark, Sverige og Tyskland, og her får man typisk en overnatning for to med morgenmad til de 525 kroner eller en overnatning for to med morgenmad og middag for de 825 kroner.

Nærmere oplysninger:
Kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff

Kuwait Petroleum (Danmark) A/S

Telefon: 45 99 21 71
Mobiltelefon: 40 94 27 06

Email: jysn@q8.dk

Forslag til billedtekst:
Blomster er altid et  godt bud på en Valentins-gave.

((Billedet er til redaktionens fri anvendelse.))