SE

Kontant tilskud skal få endnu flere til at køre elbil

Pressemeddelelse   •   Sep 12, 2014 07:00 CEST

I disse år ser vi stadig flere elbiler på de danske veje. Alene i første halvår af 2014 er der solgt ligeså mange elbiler i Danmark, som der blev solgt i hele 2013. Køberne er både private, men ikke mindst offentlige og private virksomheder, der supplerer deres bilparker, med de mere klimavenlige modeller. Den 15. september inviterer Partnerskabsprojektet for elbiler til et stort informationsmøde i Kolding, og et af budskaberne lyder, at elbils-købere inden udgangen af 2015 kan få en kontant betaling på 20.000 kr. pr. bil til anskaffelse af elbiler og ladeinfrastruktur.

Regeringen har oprettet en pulje på 40 mio. kr., der skal sikre flere elbiler på vejene i Danmark. Det initiativ, og hvordan det kommer til at fungere i praksis, er et af emnerne på et stort partnerskabsmøde, som afholdes af Dansk Elbil Alliance, Insero E-Mobility og ProjectZero den 15. september hos SE, Jupitervej 1, 6000 Kolding.

Arrangementet er åbent for pressen og indeholder følgende program:

12.30 – 12.50  Sandwich og registrering

12.50 - 13.00  Velkomst

13.00 – 13.20   Koldings borgmester, Jørn Pedersen, indleder med en præsentation af Kolding Kommunes strategi for udrulning af elbiler og giver sit bud på, hvad kommunens rolle i den grønne omstilling skal være, og hvordan målsætningen om, at fordoble antallet af elbiler, nås.

13.20 – 13.30 SE bakker op om elbiler, ved Rasmus Plougmann Larsen

13.30 – 13.50   Lærke Flader, Branchechef i Dansk Elbilalliance, fortæller om partnerskabsprojektet, præsenterer resultaterne fra 2014, og forklarer dine muligheder for at deltage i 2015.

13.50 – 14.10   Julie Torsbjerg Lynge fra Københavns kommune indvier os i erfaringerne med at omstille kommunens bilpark til el

14.10 – 14.30   Rasmus Larsen, fra Clever, fortæller om lade-infrastruktur i Danmark - nu og i fremtiden

14.30 – 14.50   Andre eksempler på brugercases og spørgsmål fra deltagerne

14.50 – 15.00   Opsamling

Fra kl. 15.00 vil det være muligt at prøvekøre elbiler og networke med andre deltagere og aktører fra elbilbranchen.

SE glæder sig over de mange nye elbiler på de danske veje

SE-koncernen er både vært for partnerskabsmødet og deltager som oplægsholder. Her vil der blive udtrykt glæde over den store fremgang for elbiler, ikke mindst fordi det understøtter omstilling af det danske energisystem, fra at være baseret på fossile brændsler til ikke mindst vindmøller:

”Skiftet fra benzin- og dieselbiler hænger godt sammen med vores fremtidige energisystem. Når vi satser meget på vindenergi, så er det også klogt at tænke i anvendelse. Her er det oplagt, at vi bruger vindstrømmen – især når det blæser meget – til el i biler, busser og toge. Det fortrænger fossile brændsler, som diesel og benzin, og skaber en fornuftig, grøn omstilling, der virker”, forklarer Rasmus Plougmann, underdirektør SE Big Blue.

SE koncernen råder selv over en lille vognpark af elbiler, som dagligt bruges af koncernens medarbejdere.

Elbilens gennembrud på det danske marked er på vej

2014 er ved at blive et rigtig godt år for elbilerne. Allerede i juli måned er der solgt flere elbiler i Danmark end i hele 2013.

Det skyldes ikke mindst, at der er blevet flere elbilmodeller at vælge mellem, forklarer Morten Bertelsen fra Insero E-Mobility:

”Stort set alle større bilfabrikanter har lanceret elbiler eller barsler med en elbilmodel.  Og derudover er det blevet nemmere at eje en elbil, fordi der er skabt et landsdækkende ladenetværk, vi har fået uddannede mekanikere til service mv. De danske operatører forventer faktisk, at der med udgangen af 2014 er mere end 1500 offentlige ladestandere i Danmark, samt hurtig ladestandere langs det danske motorvejsnet.”

Sønderborg har den bedste infrastruktur til elbiler

Sønderborg markerer sig allerede i dag med landets største koncentration af el-ladestandere, samtidig råder kommunen over 5 elbiler og der er endnu flere at finde hos kommunens virksomheder og skoler.

”Elbilen er en vigtig komponent i Sønderborgs ProjectZero-omstilling, både hvad angår grøn transport, men også når vi vil skabe et mere dynamisk energisystem” – forklarer ProjectZero´s Peter Rathje og fortsætter:

”De gode erfaringer der er skabt frem til nu, puljen fra regeringen, en stabil lokal leverandør i klimavenlig strøm og nye interessenter er gode ingredienser til opskriften på flere elbiler på de danske veje, i erhvervslivet og hos regioner og kommuner.”

 Fakta om elbiler

  • Københavns Kommune gik for et par uger siden i pressen - de har knækket omkostningskurven, det nu er billigere for kommuner at anvende elbiler – se bl.a. dette link: http://www.organictoday.dk/elbiler-billigere-end-benzinbiler/ - og hør også om erfaringerne på mødet på mandag.

  • 2014 er ved at blive et rigtig godt år for elbilerne. Allerede i juli måned er der solgt flere elbiler i Danmark end i hele 2013. Salget af elbiler i 2014 er omtrent tre gange højere end samme periode 2013

  • Elbilens gryende gennembrud på det danske marked har flere årsager:

    • Der er blevet flere elbilmodeller at vælge mellem, stort set alle større bilfabrikanter har lanceret elbiler eller barsler med en elbilmodel.

    • Det er blevet nemmere at eje en elbil, fordi der er landsdækkende ladenetværk, uddannede mekanikere til service mv. De danske operatører forventer således at der med udgangen af 2014 er mere end 1500 offentlige ladestandere i Danmark, samt hrutig ladestandere langs det danske motorvejsnet.

    • Der er politisk opbakning til elbiler. Elbiler er således begunstigede med en afgiftsfritagelse, så prisen bliver sammenlignelig med benzin- og dieselbiler, og fra nytår kan kommuner vælge at fritage elbiler for parkeringsafgifter.

For yderligere information:

Morten Bertelsen, projektleder Insero, tlf. 41 77 24 61

Mette Husted, kommunikationspartner SE, mobil 40730418


SE er en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til vores over 650.000 kunder. SE-koncernen har sine rødder i Syddanmark, men vores ca. 1.200 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi stræber hver dag efter at styrke vores forretning, uanset hvor mulighederne måtte opstå.

SE er et andelsselskab, som gør en dyd ud af at geninvestere vores overskud i det samfund, som vi er en del af. Vores ambition er at blive den mest værdiskabende aktør i den danske energi- og telesektor, og vi kæmper for at bidrage til et bæredygtigt vidensamfund. Vi har bl.a. investeret massivt i lynhurtigt fiberbredbånd til Syd- og Sønderjylland samt et topmoderne el-net. SE er en de aktører i Danmark, der realiserer flest energibesparelser, og sammen med PFA Pension er vi Danmarks største operatør af landbaserede vindmøller.

SE vil være udfordreren, der stiller sig på kunderens side i kampen for bedre kundeservice, stærkere produkter og konkurrencedygtige priser. Vores engagement tager afsæt i værdierne åbenhed, nærhed, mod og bæredygtighed. Vores virksomhedskultur bryder med vanetænkning, og vi er faste i troen på, at vi kan påvirke de markeder, som SE befinder sig i, og at vi kan medvirke til at trække samfundet i positiv retning.

Læs meget mere om SE på www.se.dk