Ministeriet for Børn og Undervisning

Krav til eleverne er nødvendige

Pressemeddelelse   •   Sep 30, 2010 09:24 CEST

Langt de fleste erhvervsuddannelser indeholder de nødvendige kompetencekrav. Det er konklusionen i en ny rapport.

Skal en murerelev undervises i samfundsfag? Hvor dygtige skal el-montører være til matematik? Og skal en sikkerhedsvagt kunne engelsk på F-niveau?

En ny rapport fra Teknologisk Institut stiller skarpt på, om erhvervsuddannelserne stiller unødige teoretiske krav til eleverne.

Rapporten viser, at langt de fleste erhvervsuddannelser stiller relevante krav, som giver eleverne de kompetencer, erhvervslivet efterspørger.

Relevante krav til eleverne

Ud af i alt 110 erhvervsuddannelser har Teknologisk Institut ingen bemærkninger til 46 af uddannelserne.

Til 46 af uddannelserne giver rapporten en række råd og anbefalinger, som de faglige udvalg kan lade sig inspirere af i deres arbejde med at holde erhvervsuddannelserne opdaterede og tidssvarende.

Til 22 af uddannelserne peger Teknologisk Institut på krav, der kan skabe unødvendige barrierer for, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse.

Fakta

Undersøgelsen er sat i værk på baggrund af aftalen ”Flere unge i uddannelse og job” (Ungepakke II), som skal sikre flere unge i job og uddannelse.

Kontakt

Iben Bryld Gaardmand
Fuldmægtig
ibgaa1@uvm.dk
Tlf. 3392 5272

Læs mere