Frie Skolers Lærerforening

Kun hver femte private skole bliver til noget i år

Pressemeddelelse   •   Jul 01, 2016 14:17 CEST

Efter sommerferien slår ni nye private skoler dørene op. Eller rettere: maksimalt ni nye skoler. Det skriver Frie Skolers Lærerforening (FSL) på baggrund af tal fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL).

Meget pegede ellers på, at 2016 ville blive et år, hvor vi skulle lære mange nye privatskolenavne at kende.

Ved fristens udløb i august 2015 modtog Undervisningsministeriet 45 ansøgninger om nye skoler. Med hver ansøgning fulgte det lovpligtige depositum på 20.000 kr.

23 af de 45 skoler stod stadig på listen i februar 2016, da initiativtagerne igen skulle betale et depositum på 20.000 kr. og have godkendte vedtægter.

Men nu viser det sig, at kun ni af de 23 får starttilladelse. De blev godkendt af MBUL, efter at de den 1. juni blandt andet kunne dokumentere, at de havde egnede bygninger og det nødvendige antal elever.

De resterende 14 skoler har enten opgivet projektet eller udskudt det til næste år. Man kan udskyde et skoleprojekt i alt to gange.

Det er usædvanligt, at så mange skoleprojekter bukker under. Normalt slår et sted mellem 40 og 50 procent af de anmeldte skoler dørene op, men i år sker det kun for 20 procent af de oprindelige skoler.

Sværest ser det ud i de store byer. Ingen af de fire anmeldte skoler i Københavnsområdet åbner i år. Heller ingen af de seks østjyske skoler kom i mål i år.

Lærerforening ønsker stabile skoler

Formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, klager ikke over, at så mange skoleprojekter lider skibbrud:

»Det er ikke afgørende for mig, at vi hvert år får en masse nye private skoler. Det vigtige er, at de skoler, som bliver til noget, er stabile og bæredygtige. Hvis man ikke har tilstrækkeligt mange elever og en sund økonomi, så skal man lade være med at lave en skole. Det går ud over lærerne og eleverne, når man bygger nye skoler på et usikkert fundament«, siger Uffe Rostrup.

En del af dem, som har måttet opgive at etablere en skole, klager over, at kommunerne spænder ben for deres skoleprojekt, for eksempel ved ikke at godkende bygningerne. Og det er problematisk, hvis kommunerne aktivt forhindrer borgerne i at oprette skoler, siger Uffe Rostrup. Omvendt mener han ikke, at det kan forklare de mange projekter, som ikke kom i mål:

»De frie skoler har altid været vant til at skulle kæmpe for deres sag«, siger han.

Uffe Rostrup tror ikke, at markedet for frie skoler er mættet:

»Bestemt ikke. Tværtimod. Jeg frygter snarere, at de frie skoler overtager den kommunale opgave med at lave skoler i Udkantsdanmark. Når kommunerne lukker folkeskoler i de små samfund, så vil der skyde nye frie skoler op«.

I år kommer der ikke mange nye til, og det gør der næppe heller næste år, mener Uffe Rostrup, for da er det valgår:

»Politikerne lukker ikke folkeskoler op til et kommunalvalg. Men når valget er overstået, vil kommunerne fortsætte med at føre en skolepolitik, som handler om at få pengene til at passe i stedet for at udvikle et godt skole- og uddannelsestilbud i lokalområdet. Og så længe kommunerne centraliserer skoledriften, vil der opstå frie skoler i lokalområderne«, siger Uffe Rostrup.

Hvis du vil vide mere ...

For yderligere oplysninger, kommentarer og erfaringskilder:

Formand Uffe Rostrup • uro@fsl.dk • +45 5155 6061

Kommunikationschef Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk • +45 2268 0099

Frie Skolers Lærerforening blev en realitet 14. marts 2006 efter en fusion mellem Efterskolernes Lærerforening og Frie Grundskolers Lærerforening

Frie Skolers Lærerforening (FSL) er en fagforening for lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler.

Foreningen varetager de fagpolitiske, uddannelsesmæssige og pædagogiske interesser for ansatte på de cirka 500 frie grundskoler og 250 efterskoler.

Foreningen organiserer ca. 8.900 medlemmer. FSL's formand er Uffe Rostrup, næstformand er Monica Lendal Jørgensen.