Gentofte Kommune

KUNSTKLASSIKERE: Kunstpublikationens danske frontløbere

Pressemeddelelse   •   Feb 21, 2011 20:03 CET

Onsdag d. 23. februar præsenterer Gentofte Hovedbibliotek sit andet arrangement i den nye KUNSTKLASSIKERRÆKKE. Denne gang handler det om kunstpublikationer. Mød forfatter og kunstner Jesper Fabricius og kunstnergruppen Telefon til Chefen.

Jesper Fabricius er forfatter og kunstner og driver det eksperimentelle danske forlag Space Poetry, der er en af Danmarks frontløbere indenfor genren kunstpublikationer. Han kommer og fortæller om sine mange års erfaring i arbejdet med og udviklingen af mediet som cross-over mellem kunstværk og bog. Space Poetry har siden 1981 udgivet en række nyskabende kunstnerbøger, som har strukket sig fra det skæve, humoristiske og ukendte til avantgarden og det eksperimenterende. Heriblandt kunsttidsskriftet Pist Protta, der i format og indhold afviger væsentligt fra main-stream tidsskrifter. Pist Protta fejrer i år sin 30- års fødselsdag, der netop nu markeres med en udstilling på Kunsthallen Brandts i Odense.

Jesper Fabricius har inviteret kunstnergruppen Telefon til Chefen (TTC) til at holde en Artist Talk i forlængelse af hans foredrag.

Telefon til Chefen består af kunstnerne Simon Højbo Hansen, Emil Alsbo og Magnus Clausen. De er aktuelle på Traneudstillingen med udstillingen Reg.nr, der sætter fokus på de danske bibliotekers

tidligere kunstudlånspraksis og samlinger som fænomen. Ud over udstillingen, vil de tale om deres kommende kunstpublikation; et jubilæumskatalog, hvor de via egne værker går i dialog med Tranegården og Traneudstillingen samlede historie over 40 år.

Arrangementet afsluttes med en dialog og åben diskussion mellem Jesper Fabricius, Telefon til Chefen og publikum.

 

Entré 50 kr.

Tid: onsdag d. 23. februar kl 17-19, Gentofte Hovedbibliotek.

Sted: Øregårdssalen, Gentofte Hovedbibliotek, kl 17-19 (ca.)

Billetter kan købes over www.booking.gentofte.dk eller ved indgangen.

Medbring kvittering som billet.



Kontaktinformation:

Aukje Lepoutre Ravn, kunstkonsulent, alra@gentofte.dk, 39985843 /60107619



Vedhæftede filer: