Danske Erhvervsskoler

Kvaliteten på ungdomsuddannelserne er truet

Pressemeddelelse   •   Nov 17, 2010 09:09 CET

Ungdomsuddannelserne rammes hårdt på årets finanslov. Med aftale om finansloven for 2011 står uddannelserne til at skulle spare ca. en milliard kroner. Det er dybt bekymrende og vil få alvorlige konsekvenser for kvaliteten på ungdomsuddannelserne udtaler Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Handelsskolernes Lærerforening (HL), Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler – Lederne i en fælles pressemeddelelse.

De foreslåede besparelser på ungdomsuddannelserne er reelt en bombe under skolernes økonomi og kan kun betyde dårligere kvalitet i uddannelserne. Regeringen har opgivet visionen om uddannelse i verdensklasse og målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.

Helt konkret skal der spares mellem 2650-3600 kr. pr årselev – alt efter uddannelse – på budgetter der i forvejen er barberet helt ned. Størstedelen af skolernes udgifter som husleje, renter, indkøb af materialer og lønninger ligger fast, så når regeringen sparer på det samlede tilskud, er det i virkeligheden skolernes ”rådighedsbeløb”, man skærer i. Det får konsekvenser for kvaliteten i undervisningen, for frafaldsbekæmpelse, for antallet af elever i klasseværelserne osv.

”Det er eleverne på de danske ungdomsuddannelser, der kommer til at betale regningen for besparelserne på finansloven. Det er der ingen som helst tvivl om! Og det er ekstremt skuffende set i forhold til de mål, regeringen selv har fremlagt om, at 95 % af en ungdomsårgang senest i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi kan som samfund ikke blive ved med at have så ambitiøse målsætninger for ungdomsuddannelserne, hvis ikke vi vil betale hvad det koster”, siger Hanne Pontoppidan, formand fra Uddannelsesforbundet.

”Det danske arbejdsmarked står over for et større generationsskifte inden for de næste år, og der vil være et enormt behov for veluddannet arbejdskraft. En udhuling af ungdomsuddannelserne hvad angår kvalitet og økonomi gør ikke den opgave lettere. De evindelige besparelser på vores uddannelser kommer til at koste dyrt i den sidste ende. Har Danmark virkelig råd til ikke at være blandt de bedste? Det tror jeg ikke, siger Søren Hoppe, formand for HL.

Foreningerne undrer sig ligeledes over de manglende ambitioner på uddannelsesområdet. En målrettet og succesfuld indsats for at indfri regeringens egne målsætninger bliver belønnet med besparelser.

”Nok siger statsministeren ved festlige lejligheder, at viden er det pureste guld, men har regeringen en vision for ungdomsuddannelserne? Det virker ikke, som om der er en strategi for uddannelsessektoren i dette land, ud over at der skal spares! Har Danmark råd til at lade være med at investere i de unges uddannelse? Det vil vi efterhånden gerne have svar på, siger Gorm Leschly, formand for GL.

Vi skal i langt højere grad have sat vækst på dagsordnen i de kommende år. Det siger Regeringen også, men tør vi tro på dem?

”Man får lyst til at spørge politikerne bag finansloven, hvad vi skal leve af i fremtiden? Hvem skal finansiere fremtidens velfærdssamfund? Hvem skal betale? Svaret kender vi alle. Det skal de kommende generationer på arbejdsmarkedet. Regeringens tilbud til dem, er besparelser på deres uddannelser år efter år efter år. Danmark kommer til at tabe terræn i den globale konkurrence. Kina investerer voldsomt i uddannelse, forskning og produktion. Indien gør det. Singapore gør det. Danmark kan ikke regne med at holde sig i toppen uden indsats og uden investeringer. Det lader ikke til at være gået op for de afgørende mandater på Christiansborg, siger Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler – Lederne.

Med venlig hilsen

Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler – Lederne, telefon: 21 48 81 07
Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, telefon: 40 38 13 76
Søren Hoppe, formand for Handelsskolernes Lærerforening, telefon: 23 49 75 60
Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, telefon: 23 32 50 12