Ministeriet for Børn og Undervisning

Langsigtet investering i inklusion

Pressemeddelelse   •   Okt 07, 2010 11:22 CEST

Et besøg i Herning Kommune gav viden om, hvordan kommunen arbejder med at reducere udgifterne til specialundervisning. Under projektnavnet "Knæk Kurven" har kommunen valgt at investere 14 millioner kroner for at sikre en mere inkluderende folkeskole.

Det er regeringens og KL’s målsætning, at folkeskolen skal være mere inkluderende og omfatte hovedparten af eleverne med særlige behov. Dette mål deler Herning Kommune, som i 2009 igangsatte et projekt under navnet ”Knæk Kurven”. Over en treårig periode investerer kommunen 14 millioner kroner i projektet, som skal sikre en mere inkluderende folkeskole og minimere kommunens udgifter til specialundervisningen. Fem repræsentanter fra Undervisningsministeriet tog til Herning den 29. september for at høste erfaringer.

”Det var rigtig inspirerende at se, hvor systematisk Herning har grebet inklusionsopgaven an med målrettede tiltag på alle niveauer i skolesystemet, og at mærke det store engagement, der præger arbejdet både på skolerne, i forvaltningen og det politiske niveau. Det bliver spændende at følge indsatsen i kommunen fremover,” siger Jacob Hess, kontorchef i Kontor for specialundervisning og ungdomsskole i Undervisningsministeriet.

For at spare skal man investere

Udgifterne til specialundervisning i Herning Kommune har været stigende i de sidste mange år. Det er en situation, som andre kommuner kan nikke genkendende til. Helt unik er til gengæld den måde, hvorpå Herning Kommune har valgt at gribe det an. De har valgt at investere. Knap fem millioner kroner hvert år går til blandt andet yderligere differentierede specialundervisningstilbud, øget holddeling, lærernes kompetenceudvikling og udviklingsprojekterne PALS og LP.

”Vi tror på, at investeringen er vejen frem. Problemerne forsvinder ikke, og børnene forsvinder ikke, bare fordi vi nedlægger nogle specialklasser. Børnene har jo stadig det samme behov,” sagde Preben Siggaard, chef for Børne- og Familieafdelingen i Herning Kommune.

Idéen med initiativerne er, at fremover skal så mange børn som muligt blive i klassen sammen med kammeraterne og ikke udskilles til specialundervisning. Hvis det skal kunne lade sig gøre, er der nogle forudsætninger, som skal opfyldes først. Lærerne skal klædes på til at håndtere børn med forskellige behov, læringsmiljøet i den enkelte klasse skal forbedres, og samarbejdet mellem lærerne og kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) skal styrkes. PPR spiller nemlig en vigtig rolle, når det vurderes, om det enkelte barn skal udskilles til specialundervisning eller ej.

Ifølge Herning Kommune er øget inklusion en fordel for både det enkelte barn og kommunens pengepung. Britta Andersen, pædagogisk leder af Herning Kommunes skoleafdeling, og Eigil Jensen, afdelingsleder i Herning Kommunes PPR, fremhævede igen og igen, at børnene trives bedre og lærer mest, hvis de er en del af en normalklasse. Et inkluderet barn mere betyder også, at en ekstra pose penge bliver i den almindelige klasse og ikke gives væk til en specialklasse. Samlet set får skolen et større budget og dermed mere fleksibilitet til at sætte ind præcis der, hvor der er behov.

Flere inkluderede børn på længere sigt betyder også en økonomisk gevinst for kommunen. For det er billigere at have en elev i en normalklasse frem for en specialklasse. Kommunen regner med, at investeringen i initiativerne vil være tjent ind igen relativt hurtigt. Forventningen er, at hele projektet begynder at give overskud i 2013.

Flere penge til skolerne

Økonomisk decentralisering var det andet tiltag, som repræsentanterne fra Herning Kommune var enige om. Lige nu koster specialundervisning kommunen 120 millioner kroner om året. En sjettedel af pengene er reelt i skolerne, mens de resterende 100 millioner kroner bruges på administrationen. Det har Herning Kommune tænkt sig at lave om på. Kommunen arbejder lige nu på en ny model, som skal omfordele rollerne. Skolerne skal fremover have flere penge og mere frihed til at styre, hvor de investerer. Tilsvarende reduceres den centrale pulje.

”Vi tror på, at det er den enkelte skole, der kender deres elever bedst. Derfor ved de også bedst, hvilket behov de har. Og hvordan dette behov tilfredsstilles,” sagde Sven Nørgaard, chef for Skoleafdelingen i Herning Kommune.

96 procent elever i normalklassen

Øget inklusion vil aldrig betyde hundrede procent inklusion. For der vil altid være børn, som har behov for at være på en specialskole eller i en specialklasse. Det betyder dog ikke, at man skal lade være med at stille ambitiøse mål op.

”Hvad skal der til, for at 96 procent elever inkluderes i en almindelig klasse?” Spørgsmålet kom fra Lone Folmer Berthelsen, kontorchef i Kontor for folkeskolens mål, fag og evaluering.

”Hvis man skal knække kurven på nationalt plan, er der behov for en national strategi for inklusion, mere forskning i emnet, og lærernes kompetenceudvikling skal sikres fra et centralt hold,” fortalte Preben Siggaard.

Der er også en bestemt rolle til Undervisningsministeriet i denne proces. Undervisningsministeriet kunne tage ansvaret for at sætte større fokus på området og styrke vidensdeling kommunerne imellem. Ifølge Preben Siggaard er det kun Undervisningsministeriet, der har skuldre, som er brede nok til denne opgave.

Fakta

Specialundervisning og inklusion er også emnerne for en række informationsmøder, som Undervisningsministeriet holder for PPR-ledere, skoleledere og børne- og kulturchefer i oktober og november. 750 har meldt sig til et af de fire møder, der alle holdes i Odense.

Målet med informationsmøderne er at drøfte opfyldelsen af regeringens og KL’s fælles politiske målsætning om øget inklusion i folkeskolen. Medarbejdere fra Afdelingen for grundskole og folkeoplysning holder oplæg om baggrunden for og indholdet af aftalen om kommunernes økonomi for 2011. Oplæggene vil desuden perspektivere målsætningen om øget inklusion i forhold til resultaterne af analysen af specialundervisningen i folkeskolen og redegøre for de muligheder, som den gældende lovgivning giver for en øget inklusion i folkeskolen. Analysen af specialundervisningen er gennemført af Finansministeriet i samarbejde med KL og Undervisningsministeriet.

Sekretariatet for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning kommer med eksempler på klagenævnets praksis i forhold til målsætningen om øget inklusion og på det gode sagsforløb i kommunerne.

Formiddagens oplæg lægger op til eftermiddagens program, hvor deltagerne får mulighed for i en række workshopsessioner at reflektere over og drøfte udfordringer og mulige løsninger i forhold til at leve op til målsætningen om øget inklusion.

 

Kontakt

Jacob Hess
Kontorchef
jahes1@uvm.dk
Tlf. 3395 1460

Kontakt

Kristine Racina
Kommunikationspraktikant
krrac1@uvm.dk
Tlf. 3392 5068

Mere om specialundervisning