Region Midtjylland

Ledere udpeget til administrationen på Århus Universitetshospital

Pressemeddelelse   •   Feb 24, 2011 22:51 CET

Hospitalsledelsen og administrationschefen for Århus Universitetshospital har nu udpeget seks chefer, der skal være med til at opbygge en fælles administration for Skejby og Århus Sygehus


I går vedtog Regionsrådet forliget om spare- og omstillingsplanen, der blandt andet betyder, at Århus Sygehus og Skejby skal fusioneres. Noget af det første, der skal på plads, er en fusi-on af det administrative område, som ved samme lejlighed skal spare 15 mio. kr.

Hospitalsledelsen udpegede tidligere på måneden Henrik Bech Nielsen til administrationschef, og hospitalsledelsen og administrationschefen har nu med virkning fra 1. april 2011 udpeget følgende ledere til chefposterne i den nye administration på Århus Universitetshospital:

  • HR-chef: Anette Schmidt Laursen (i dag leder af HR-Afdelingen, Skejby)
  • Kvalitetschef: Nete Ramlau-Hansen (i dag leder af Afdeling for Kvalitet og Patientsikkerhed, Århus Sygehus)
  • Økonomichef: Søren Dørup (i dag leder af Økonomi- og Regnskabsafdelingen, Århus Sygehus)
  • Planlægningschef: Thomas Q. Jacobsen (i dag leder af Planlægningsenheden, Skejby)
  • Sundheds-it chef: Ivan Damborg Jensen (i dag leder af Sundheds-It, Skejby)
  • Kommunikationschef: Henrik Fink Isaksen (i dag leder af Kommunikationsafdelingen, Århus Sygehus)

Samtidig er Lars Elgård Pedersen udpeget som pressechef. Lars Elgård Pedersen er i dag informationschef på Skejby. Mens kommunikationschefen er ansvarlig for ledelsen og driften af Kommunikationsafdelingen og indgår i administrationens ledelsesgruppe, bliver pressechefens hovedopgave kommunikationsrådgivning til hospitalsledelsen samt presse- og krisehåndtering.

Én af de første vigtige opgaver for ledelsesgruppen bliver at få lavet en organisations- og bemandingsplan, så medarbejderne på det administrative område i løbet af marts måned kan ønske, hvor de vil arbejde i den fusionerede administration. Endvidere skal der allerede i løbet af uge 9 udpeges vicekontorchefer til den nye administration.


Yderligere information

  • Hospitalsdirektør Gert Sørensen, tlf. 8949 2331
  • Administrationschef Henrik Bech Nielsen, tlf. 8949 5008



opdateret: 24-02-2011

Billeder til download kan frit anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af indholdet i denne pressemeddelelse, når Region Midtjylland anføres som kilde

Sidst redigeret 03-01-2011