Udenrigsministeriet

Lene Espersen: Det internationale samfund må forberede sig på tiden efter Gaddafi

Pressemeddelelse   •   Jun 10, 2011 12:04 CEST

På det tredje møde i den internationale kontaktgruppe for Libyen blev det besluttet at sætte fart på planlægningen af den stabiliseringsindsats, der vil blive behov for efter afslutningen på den igangværende konflikt.

Udenrigsministeren deltog den 9. juni i det tredje møde i den internationale kontaktgruppe for Libyen. På mødet, som fandt sted i Abu Dhabi, drøftede kontaktgruppen og den libyske overgangsregering (TNC) den stabiliseringsindsats, som der vil være behov for i Libyen efter afslutningen på den igangværende konflikt i landet.

Der var enighed om, at der nu må sættes fart på planlægningen af denne indsats. På mødet bekræftede Kontaktgruppen ligeledes sin vilje til at bistå med at løse den libyske overgangsregerings akutte pengemangel, så den bliver i stand til at levere de basale serviceydelser til befolkningen i Benghazi og de af overgangsregeringen kontrollerede områder. 

Udenrigsministeren udtaler:

”Vi skal målrettet opretholde det politiske pres for en løsning på konflikten i Libyen. Men samtidig er det afgørende, at der gennemføres en grundig planlægning af den stabiliseringsindsats, som det internationale samfund med FN i spidsen må forventes at yde en ny libysk regering, når den skal opbygge et nyt og reformeret Libyen. Det har vi fra dansk side med afsæt i vores Libyen strategi presset på for. Jeg er derfor tilfreds med at dette emne nu også er sat højt på dagsordenen i Libyen kontaktgruppen. 

Med den betydning, som situationen i Libyen og det nordlige Afrika har for Europa, forventer jeg også, at EU påtager sig et særligt ansvar i støtten til et nyt og reformeret Libyen. Det bliver en central opgave for EU’s naboskabsprogram at støtte op om en positiv udvikling i landet. Og så ser jeg frem til, at Danmark også fremover vil kunne bidrage bl.a. igennem vores Partnerskab for Dialog og Reform (PDR). Vi har gode erfaringer særligt på menneskerettighedsområdet, torturrehabilitering og støtten til frie medier som vi gerne vil føre videre i et nyt og demokratisk Libyen.

Vi var på mødet også enige om, at det er en absolut topprioritet at få løst overgangsregeringens akutte pengemangel, så der kan leveres sundhed, uddannelse, lov og orden og andre basale ydelser til den hårdt prøvede befolkning. 

Jeg hæfter mig især ved, at en række lande, herunder Egypten og Sydafrika havde valgt at deltage i Kontaktgruppens møde som observatører. Tre måneder inde i den libyske konflikt sender det et stærkt signal til Gaddafi om, at der ingen vaklen er i det internationale samfunds insisteren på en løsning i Libyen.”

På mødet gjorde FN’s særlige udsending Al-Khatib, som netop havde været Benghazi og Tripoli, status for sine mæglingsbestræbelser. Kontaktgruppen bekræftede sin fulde opbakning til Al-Khatibs indsats. Endelig fik kontaktgruppen en opdatering af den humanitære situation i Libyen som nogle steder – som i Misrata synes i bedring – men til gengæld synes at udvikle sig foruroligende andre steder – som f.eks. Nabusa bjergene.

Libyen kontaktgruppen blev etableret på en konference i London den 29. marts. Kontaktgruppen omfatter 21 lande (hvoraf Nederlandene/Belgien og Danmark/Norge/Sverige deltager på roterende basis) sammensat i en regional balance, hvortil kommer deltagelse fra FN og regionale organisationer. Gruppen mødtes for første gang i Doha den 13. april. Det næste møde i Kontaktgruppen ventes afholdt i Tyrkiet.