Photowall

Less Is A Bore – tapetkollektion fra Nothing Can Go Wrng

Pressemeddelelse   •   Feb 09, 2016 10:00 CET

Photowall og designduoen Nothing Can Go Wrng lancerer kollektionen Less Is A Bore – en farveeksplosion på tapet. Tapetkollektionen indeholder alt, lige fra klassiske terrazzomønstre til håndmalede penselstrøgkonfettiglitter og moderne palmeblade.

Den Stockholm-baserede designduo Nothing Can Go Wrng – bestående af Adriana Bellet og Paula Maso – har designet Photowalls seneste tapetkollektion Less Is A Bore. Duoen har skabt seks unikke motiver, der udstråler deres kærlighed til farve. Inspirationen er hentet fra klassiske mønstre og kommende trends.

- Vi henter ofte inspiration fra klassiske former, moderne mønstre og glamourøst design for bagefter at mikse det hele i sjove, skøre og farvestrålende mønstre. Vi ønsker, at vores tapeter skal gøre mennesker glade, siger Adriana Bellet og Paula Maso fra Nothing Can Go Wrng.

Kollektionen Less Is A Bore fås kun hos Photowall og består af seks motiver. Alle motiver bestilles efter eget mål og koster 329 kroner pr. kvadratmeter.

På billedet ses motivet Holy Granite

Photowall er i dag Nordens førende fototapetfirma og tilbyder et bredt udvalg af vægdekorationer efter mål: fototapeter, designtapeter og lærredsprint. Alle produkter fremstilles på fabrikken i Skarpnäck uden for Stockholm og sendes herefter ud til hele verden. Photowall brænder for design og kvalitet og er konstant på jagt efter nye, spændende designsamarbejder.