A:larm Music ApS

Love Shop klar med ny single

Pressemeddelelse   •   Sep 08, 2010 09:42 CEST

Efter mere end 5 år på standby valgte Love Shop i 2009 at tage på en Danmarkstour og resultatet kan vel bedst beskrives som et triumftog, med udsolgte - hele 4 bare i København! - og velbesøgte shows over det ganske land. Succesen bestod ikke kun i aftnernes publikumsmængde, nej, der var også noget med selve stemningen til koncerterne, der, som de overgivende anmeldelser også gengav, gjorde at de tilstedeværende ganske enkelt følte, de var vidner til noget helt specielt. 

Derfor har det også ligget lige for at genoptage Love Shop-samarbejdet på et mere direkte fremadrettet plan, hvorved Jens Unmack og Henrik Hall - sammen med producer/LS-keyboardspiller Mikkel Damgaard - hele denne sommer har været i studiet og arbejde med nye sange. Forventningerne er naturligvis store, da det er over 7 år siden, at vi sidst har hørt nyt fra Love Shop, og de skuffer bestemt ikke.

Det høres på den nye single ”Redningsklar”, som giver et godt skarpt billede af, hvad der er i vente – nemlig den helt unikke loveshopske stemning, som er umulig at definere, men hvor rock og en original elektronisk bund kombineres med Unmack’s fascinerende tekstunivers.

Singlen kan nu købes på diverse dowmload sider.

Det nye endnu unavngivne album forventes at udkomme i slutningen af oktober, men meget mere herom senere.
Vedhæftet er nyt pressefoto

Live:
Torsdag den 11.11 – Studenterhuset, Aalborg.
Fredag den 12.11 – Godset, Kolding
Lørdag den 13.11 – Train, Århus
Torsdag den 18.11 – Gimle, Roskilde
Fredag den 19.11 – Posten, Odense
Lørdag den 20.11 – Store Vega, Kbh

http://www.alarmmusic.dk

Pressekontakt
Mads Rosted
99 340 700


A:larm music
Enghavevej 40, 4 sal
1674 København V
Danmark