H. Lundbeck A/S

Lundbeck og Genmab indgår forskningssamarbejde

Pressemeddelelse   •   Okt 14, 2010 08:29 CEST

  • Lundbecks nye forskningsstrategi fremhæver behovet for adgang til human antistofteknologi som et værktøj til at arbejde med targets, man ikke kan få adgang til med små molekyler
  • Lundbeck vurderer, at Genmab er det rette selskab at indgå samarbejde med på dette område
  • Lundbeck får adgang til Genmabs UltiMab-teknologi og kan derved arbejde med værdifulde CNS-targets, som vi ellers ikke ville have adgang til

H. Lundbeck A/S (Lundbeck) har i dag offentliggjort en aftale om at skabe og udvikle lægemidler baseret på humane antistoffer til sygdomme i centralnervesystemet (CNS) med Genmab A/S (Genmab).

I henhold til aftalen vil Genmab skabe nye humane antistoffer til et nærmere fastsat antal targets, som Lundbeck har identificeret. Lundbeck vil få adgang til Genmabs kompetencer inden for skabelse og udvikling af antistoffer, herunder Genmabs topmoderne og fuldt automatiserede prækliniske faciliteter til antistofscreening og -karakterisering, samt til Genmabs patentbeskyttede, stabiliserede terapeutiske antistofplatforme IgG4 og UniBody. Endvidere vil Lundbeck få option på at føre udvalgte antistoffer videre til klinisk udvikling for egen regning og med betaling af milepælsbetalinger og encifrede royalties til Genmab efter afsluttet udvikling og kommercialisering. Endvidere vil Genmab have en tilsvarende option på at føre udvalgte antistoffer videre til klinisk udvikling i bestemte ikke-CNS indikationer for egen regning og med betaling af milepælsbetalinger og encifrede royalties til Lundbeck.

Ifølge aftalen vil Genmab modtage en engangsbetaling på EUR 7.5 mio. (ca. DKK 56 mio.). Lundbeck vil fuldt ud finansiere udviklingen af antistofferne. Hvis alle milepæle i henhold til aftalen opnås vil den samlede værdi af aftalen for Genmab udgøre ca. EUR 38 mio. (ca. DKK 283 mio.), hvortil kommer encifrede royalties.

"Det glæder os at indgå dette samarbejde med Lundbeck, som er en global ekspert inden for udvikling af CNS-lægemidler. Det giver Genmab mulighed for at udnytte sin antistofteknologi og -ekspertise samt for at udvide vores pipeline til et nyt og spændende terapeutisk område uden at påtage sig en økonomisk forpligtelse," udtaler Jan van de Winkel, administrerende direktør for Genmab.

"Genmabs omfattende ekspertise inden for antistofudvikling og Lundbecks viden om CNS-sygdomme er en ideel kombination til udvikling af nye behandlinger inden for dette vigtige terapeutiske område," udtaler Lundbecks forskningschef Peter Høngaard Andersen. "Det nye samarbejde indgås i kølvandet på Lundbecks nye F&U-strategi for at sikre, at vi fremover på den mest effektive måde kan opfinde og udvikle lægemidler, som vil kunne hjælpe og behandle biologisk definerede grupper af patienter med hjernesygdomme. Det er denne type lægemidler, vi forventer, der vil være efterspørgsel på i fremtiden."

Resultatforventninger
Indholdet af denne meddelelse får ingen indflydelse på Lundbeck-koncernens resultatforventninger til 2010, som blev offentliggjort den 4. marts 2010 i forbindelse med offentliggørelsen af resultatet for 2009.


Lundbeck kontakt

Investorer:Presse: Jacob TolstrupMads KronborgVice President, Corporate RelationsMedia Relations ManagerTlf. 36 43 30 79Tlf. 36 43 28 51  Palle Holm OlesenStine Hove MarslingChief Specialist, Investor RelationsExternal Communication SpecialistTlf. 36 43 24 26Tlf. 36 43 28 33  Magnus Thorstholm Jensen Investor Relations Officer Tlf. 36 43 38 16

Om Genmab A/S
Genmab er et førende internationalt bioteknologisk selskab med fokus på udvikling af fuldt humane antistoflægemidler til potentiel behandling af cancer. Genmabs kompetente teams inden for forskning og udvikling anvender unik og avanceret teknologi til at skabe og udvikle produkter til udækkede behandlingsbehov. Genmabs primære målsætning er at forbedre livet for de patienter, som har akut behov for nye behandlingsmuligheder. For yderligere oplysninger om Genmabs produkter og teknologi henvises til www.genmab.com.

Om H. Lundbeck A/S
H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUKY) er en international farmaceutisk virksomhed, der er dybt engageret i at forbedre livskvaliteten for mennesker, der lider af sygdomme i centralnervesystemet (CNS). Lundbeck arbejder med forskning, udvikling, produktion, markedsføring og salg af lægemidler i hele verden målrettet lidelser som depression, angst, skizofreni, søvnløshed, epilepsi samt Huntingtons, Alzheimers og Parkinsons sygdomme.

Lundbeck blev grundlagt i 1915 af Hans Lundbeck i København, og har i dag ca. 5.900 ansatte over hele verden. Lundbeck er en af verdens førende virksomheder inden for CNS-området. Lundbeck omsatte i 2009 for DKK 13,7 mia. (ca. EUR 1,8 mia. eller USD 2,6 mia.). For mere information, se www.lundbeck.com.