Social- og Integrationsministeriet

Mange flere boligområder kan anvende kombineret udlejning

Pressemeddelelse   •   Okt 01, 2010 10:53 CEST

Fra 1. oktober 2010 kan 45 boligområder anvende kombineret udlejning. Det er en stigning i forhold til tidligere, hidtil har 25 boligområder været omfattet af muligheden for kombineret udlejning.

Boligselskaberne i 45 boligområder kan fra 1. oktober anvende kombineret udlejning, fordi en stor del af beboerne står uden for arbejdsmarkedet. Kombineret udlejning indebærer, at boligselskaberne kan afvise at udleje boliger til folk uden for arbejdsmarkedet.

Stigningen i ledigheden som følge af finanskrisen er ikke gået uden om landets udsatte boligområder. I perioden 2002 og frem til 2009 er antallet af områder med kombineret udlejning faldet, men finanskrisen har nu udløst en markant stigning i antallet af boligområder. 
Socialminister Benedikte Kiær siger: ”Vi har i de seneste mange år kunnet glæde os over, at tingene gik i den rigtige retning. I det lys er dette års opgørelse selvfølgelig ærgerlig. Men det er ikke en overraskelse. Når ledigheden går op i resten af landet, kan det selvfølgelig også mærkes i de udsatte boligområder. Derfor er vi i regeringen også i fuld gang med at udarbejde en ny strategi mod ghettodannelse.”

Tabel 1: Udviklingen i boligområder, der kan anvende kombineret udlejning.

Beboeropgørelse pr

Arbejdsmarkeds- tilknytning opgjort for  året

Antal områder

Boliger

1. jan 2002

2001

68

65.000

1. jan 2003

2002

65

62.000

1. jan 2004

2003

68

64.000

1. jan 2005

2004

70

66.000

1. jan 2006

2005

64

61.000

1. jan 2007

2006

50

49.000

1. jan 2008

2007

38

35.000

1. jan 2009

2008

25

25.000

1. jan 2010

2009

45

41.000

Efter 1. oktober 2010 har i alt 45 boligområder adgang til at anvende kombineret udlejning.Listen over boligområder med kombineret udlejning


Yderligere oplysninger:
Mikael Lynnerup Kristensen, kontorchef, tlf. 33 92 92 97

Pressekontakt:
Anni Lundqvist, presseansvarlig, tlf. 33 92 46 71 mobil 40 70 69 01