DR Kommunikation

Maria Yde til DR Update

Pressemeddelelse   •   Okt 18, 2010 12:50 CEST

- Jeg glæder mig til at vende tilbage til nyheder, som mit journalistiske hjerte banker for. Jeg ser frem til at stille afgørende og skarpe spørgsmål til de politikere og hovedpersoner i nyhedsstrømmen, som DR Update får besøg af i det nye studie. Danskerne skal have klar besked, og det vil jeg gøre mit til, at de får, siger Maria Yde.

DRs nyhedsdirektør Ulrik Haagerup kalder Maria Yde en gevinst for DRs nyhedskanal, som ses af over en million danskere hver uge:

- Maria er en af Danmarks skarpeste nyhedsværter. Hun forstår at holde en flyvsk politiker fast, når det er nødvendigt. DR Update skal have dygtige, vidende nyhedsværter, som kan give et troværdigt, hurtigt overblik over, hvad der sker. Det kan Maria Yde, siger Ulrik Haagerup, og tilføjer: - Danskerne kan godt begynde at glæde sig til det nye DR Update, som vi præsenterer til februar.

Om Maria Yde

Siden 2008: Studievært, DR Sporten
Desuden vært på det årlige gallashow i Herning, Sport 2008 og Sport 09, på OL 2008 samt på Aftentour 2008, 2009 og 2010

2006 - 2008: Studievært og livereporter TV 2 News
Var med til at starte den nye kanal op. Først som live-reporter og natvært, siden udelukkende som nyhedsvært. Dækkede bl.a. folketingsvalget 2007 som vært på selve valgaftenen, henrettelsen af Saddam Hussein, attentatet på Benazir Bhutto i Pakistan og opstand og brand på Nørrebro ifm. lukningen af Ungdomshuset.

2005 - 2006: Pressekonsulent i Kriminalforsorgen

2004 - 2005: Vært og reporter på Station 2 Efterlyst samt nyhedsreporter på TV 2 Nyhederne

2002 - 2003: Studievært og reporter på TV 2 Lorry
Blandt andet vært på de regionale nyheder kl. 1930, TV 2 Øresund samt Brunch og SommerLorry.